Kulden igen, igen

Det er første gang jeg har været udsat for det her fænomen!

At en af mine beagler har fået en form for forfrysning et temmelig ømfindigt sted – for at bruge et pænt udtryk så handler det om “bollerne”  :-S

Det er Charlie – det handler om. Det her langvarige frostvejr hvor det også har sneet mere end vi forventede – har åbenbart gjort at han på en eller anden måde har fået “svedet” de her “boller”

Charlie har det jo med at sidde ned – det gør han jævnlig når han er ude. Sidder og holder øje ved sin “udkigspost” – eller bare sidder midt i haven og snuser op i luften. Det er jo også fint – men når det fryser 10 grader – er det nok knap så godt. Udover det har beaglerne en dum mani med at de SKAL vade afsted i sneen som efterhånden har hobet sig op. Sidde og lave bummelum i en snedrive er også sjovt – hmm. Så jeg forstår faktisk godt at det er gået ud over bagdelen på ham.

Han viste, når han var inde, at han ikke ville sidde direkte på måsen og dermed “bollerne” – Han begyndte at vaske sig alt for meget – bide mv. bagi. Så han kom lige en tur på bordet og her kunne jeg med det samme se, at huden var meget rød – nærmest svedet og han havde tydeligt ondt. Hot spot cremen kom frem og så smurte jeg et godt lag på. Charlie gik med det samme i kurven og lagde sig til at sove. Siden da har jeg smurt ham et par gange og han bider ikke længere det pågældende sted. Huden ser pænere ud allerede her på 3. dagen.

Charlie kommer derfor kun lige ud i haven og tisse – og på en gå tur max 20-25 min, så han får sig lettet – derefter er han inde i varmen.

Jeg har kigget Oscar og Darwin efter – men de har ikke noget i den retning.

Loading