Så er det hele overstået

Først vi slap med skrækken og mistede ingen tænder i denne omgang.

Anden – vi har fundet årsagen til hvorfor Oscar danner plak!!

Alt i alt to gode ting – for det er noget vi kan arbejde videre ud fra.

Oscar har noget der hedder EPULIS også betegnet galopperende tandkød!

Tilstanden gør sig i – at tandkødet vokser og formerer sig så det danner knuder i nogle tilfælde sådan noget blomkåls ligende knude værk. Dette kan gøre at tandkødet vokser ned og ud over tænderne og som igen gør at hunden tygger forkert og dermed danner mere plak end ellers.  http://www.netdyredoktor.dk/hund/sygdomsleksikon/g/galoperenede-tandkoed.aspx

Dette kan vi gøre noget ved – så det forhåbentlig kan forhindres at det forværrer sig og bliver mere.

Oscar har i dag fået fjernet noget tandkød i den ene side – han har fået renset tænderne med ultralyd – samt fået tænderne pudset så de lige nu er mere beskyttet.

Vi skal i gang med tandbørstning – når han ikke er øm mere og så vil vi ellers følge dyrlægens foreskrifter. Jeg har besluttet at han skal have tænderne kontrolleret hver ½ år fremover. Jeg overvejer også tilskud af et egentlig dental foder – ikke så meget grundet foderet – men mere at de større piller skal hjælpe Oscar til at få tygget og dermed slebet tænderne – da denne type foder er mere groft forarbejdet. Foderet skal i så fald være et supplement til det øvrige foder Oscar får.

Og hvordan har han det så?

Pt. er han stadig bedøvet og det kniber med at bruge bagbenene – han slingre noget af sted – piber og kan ikke rigtig finde ud af det. Vi holder ham overvejene i buret, da det lige nu er mest trygt for ham. Han kan se og høre os, da vi er tilstede i stuen det meste af tiden.

Oscar er blevet smertedækket med metacam – samt fået antibiotika. I morgen vil jeg vurdere om han skal have mere smerte dækkende – det kan være svært lige nu at vurdere, fordi han stadig er omtåget af narkosen.

Oscar har via blodprøven som jeg gav tilladelse til fået målt alle indre organer og alt er fundet i skønneste orden. Der er intet tegn på noget som helst forkert – og det er jeg mega glad for. Det er kun de “dumme” tænder som er Oscars egentlige problem – hvilket selvfølgelig er mere end rigeligt og jeg håber vi kan få bugt med tandkødet, så han undgår det her engang til – vide sig sikker kan man aldrig – men håbe kan man !

Her er Oscar lige kommet hjem
Her er Oscar lige kommet hjem
Senere fik han sig med møje og besvær kantet op ovenpå sit bur
Senere fik han sig med møje og besvær kantet op ovenpå sit bur

Loading