Julegaver eller ej

Omkring Juletid 2009 skrev jeg et indlæg her på Beaglepack, som handlede om hvorvidt hunde skulle have Julegaver.

Dette indlæg har jeg lige gennemlæst og besluttet at sende i min “papirkurv”. Ikke at jeg som sådan har ændret mening – det var mere måden jeg havde skrevet indlægget på. Jeg er nok blevet mildere med årerne  😆 – Nå men hvorom alting er – så bliver jeg ind i mellem spurgt omkring det med Julegaver.

Så her er min 2013 version!

Jeg skal ikke kunne vurdere om andre skal/skal ikke give deres hunde Julegaver – men.

Hunde ved ikke noget om Jul. De ved ikke noget om Nytår. De ved ikke noget om Påske. De ved ikke noget om Fastelavn. Disse eksempler er bare for at fastslå, at den slags er noget mennesket har opfundet – vores hunde har ingen jordisk chance for at forstå sådan noget, for deres tanke gang er nu på et helt andet plan.

I stedet må man finde ud af hvor grænsen skal gå – hvor meget man vil menneskeliggøre sin hund/hunde! “Fido” og “Fidoline” er nemlig ligeglade om det er Jul eller Påske!

Jeg kan fortælle hvad jeg selv gør og det er faktisk ingenting. Mine beagler får ikke gaver, for får de det, vil de sikkert komme op og toppes – med andre ord skændes om det de hver i sær har fået. Det kunne foregå sådan – at

1) Charlie stjæler det hele og forskandser sig i sit bur med det!

2) Oscar stjæler fra Charlie – og de to har et “skænderi” (skænderiet giver sig udslag i – at Charlie gør og gør og skælder Oscar hæder og ære fra)

3) Darwin stjæler fra de andre og spankulerer rundt med det i munden – mens Oscar og Charlie skælder ham hæder og ære fra.

Sådanne scener – gider vi IKKE – og i sær ikke Juleaften, hvor vi vil hygge, spise godt og se lidt fjernsyn.

Så nej – mine Beagler får ikke Julegaver – men de får alle deres behov opfyldt på anden måde, hele året igennem.

1) De får ordentlig mad

2) De kommer til dyrlægen hvis der opstår behov for det

3) De får et stykke nyt legetøj – hvis behovet er for det. Legetøj er noget de kun får, når vi er med i legen.

4) De får deres lufte ture hver eneste dag

5) De bliver passet og set efter flere gange i ugen

6) De får masser af kærlighed og omsorg fra alle i familien

7) Jeg strikker trøjer til dem, så de ikke fryser når temp. går i minus

Hvis jeg satte mig og regnede sammen hvor meget tid, penge mv. jeg brugte på mine Beagler – så ville jeg sikkert få et mindre chok – men de er det hele værd og derfor skal de ikke have Julegaver  😉

Loading