I dag er det Juleaften og som mange andre mødre har jeg travlt i køkkenet til formiddag. Jeg har fået lavet vores jule dessert og forberedt grønsager vi skal spise til aftensmaden – som i mine drenges ånd står på flæskesteg.
Men hvad med vores beagler, skal de ikke også have noget af den gode julemad?
NEJ – det skal de ikke. De skal spise normalt ligesom de plejer, for det har deres maver nu engnag bedst af. Men snuse og dufte kan de jo godt, således blev der holdt skarpt øje fra Darwin, mens jeg lavede den hvide chokolade mousse, for her i huset spiser vi ikke Ris a la mande juleaften 😀
Men lidt ekstra kræs er det dog blevet til – for jeg har købt 6 dåser af Lily’s Kitchen Christmas dinner for dogs – og det har beaglerne fået til frokost i stedet for det vanelige James Wellbeloved våd foder – og det var mums!
Det eneste man kan sige er at det ikke ser så appetitligt ud som James W foderet gør – men skidt pyt, det er vel duften det kommer an på og æde det – jow – det vil vi gerne.


![]()






