Det går stadig i den rigtige retning

Med Darwin.

Darwin har fået det bedre – han beholder maden i sig og hans første afføring her til morgen viste at det begynder at se lidt mere normalt ud. Der var størknet blod på den første del, hvilket indikerer at tarmen er begyndt at hele op igen.

Darwin var dog ude i nat – da han vækkede mig ved 2:30 tiden – hvorefter jeg gik ned med ham. Han tissede kun og spiste noget græs, hvilket han var temmelig længe om – i sær når det nu var midt på natten og man jo hellere ville ligge under sin dyne  B-)

Bagefter gik vi i seng igen – Darwin under dynen op af min mave  😀

Klokken 7:30 vækkede han mig igen – denne gang “bankede” han på min seng for at få min opmærksomhed. Darwin sad i kurven og kiggede på mig mens han brugte poterne til at “banke” på siden af sengen med.

Jeg var noget mørbanket, for kunne ikke lige falde i søvn igen efter natte besøget i haven – så helt frisk var jeg ikke – men op kom vi og så var beaglerne i haven.

Det var en sulten Darwin til morgen – jeg besluttede at give ham opblødt RC Gastro – da det bløder op i løbet af få minutter. Darwin fik 30 gram, som han spiste med velbehag. Senere gik jeg med ham, fordi jeg ville se hvad han lavede- Ak ja alt går ski op i hvordan den næste bæ ser ud – sådan er det jo ligesom blevet  😉

 

Darwin er dog i fin form og vi gik en længere tur – tror nemlig også det er godt han får gang i systemet igen. Jeg vil så vidt muligt holde Darwin på RC gastro foderet, til maven er i orden – så må jeg vurdere derfra hvad vej vi så går.

 

Loading