Grundet Darwins mange maveproblemer, har det ofte været svært at træne/aktivere ham, fordi han ikke altid har haft det så godt.
Alligevel er han den af mine beagler som er mest trænbar og lydhør – men det skyldes mere personlighed end min fortjeneste.
Darwin har dog haft en meget åndsvag vane, som det har været rigtig svært at komme til livs – igen grundet hans maveproblemer. Han havde det med at gø af alle hunde vi mødte på vores gå ture – i sær sorte hunde som hverken han eller de to andre kan lide. Om det skyldes at sorte hunde er sværere at aflæse, skal jeg ikke kunne sige, men intet er jo umuligt, da det kan være sværere at aflæse kropssprog/mimik på en sort hund 😕
Darwin gør ikke vredt – men mere sådan noget “se mig lige her” “Jeg er bange/usikker” gø
Darwin har jo fået det betydelig bedre og det er længe siden han har haft maveproblemer – fordi jeg nu ved hvad der sker og får det stoppet øjeblikkeligt. Af samme grund er der også nu ro på foder området. I takt med at han fik det bedre på dette område besluttede jeg at nu skulle vi træne lidt på det der “gø” pjat.
Jeg må med det samme sige, at beagler IKKE er dumme – de er jo en samarbejdende race og da Darwin elsker selskab så var det jo bare med at bruge den ide. Når vi mødte nogle “grimme” hunde blev han bedt om at sidde, så han havde fokus på mig – jeg må så lige indrømme at jeg brugte lidt ekstra lækket – nemlig tørret andekød 
– som Darwin elsker. Så kunne den “grimme” hund passere uden at han mistede fokus på ande lækkeriet.
Næste skridt var så at følge bagefter og det var faktisk den sværeste del, for det var her han kunne gå helt i gø mode. Darwin har ALTID – helt fra hvalp været kanon god til ordet “Nej” – det ord det overhører han bare ikke og derfor har han heller aldrig samlet noget op eller spist noget der lå rundt omkring fordi det “Nej” var nok til at han ikke gjorde det. Så her benyttede jeg mig af “Nej”. Hvergang Darwin lukkede munden op for at gø – sagde jeg “Nej” og stoppede op. Turen blev så lidt længere – men der gik ikke længe før han fattede det hele.
Allerede efter den første dag, kunne jeg dagen efter spore fremgang – og nu efter den første uge er det bare at sige “Nej” – så lukker han munden. Hver gang han har udført sin “opgave” er der faldet en belønning i form af et stykke tørret andekød 😀
Så jo beagler er skam meget trænbare, når blot man vælger at gøre det efter sin hunds personlighed – personligheden spiller nemlig en meget stor rolle uanset hvilken race man ejer 😉
