at Oscar aldrig kommer af med sin angst for store hunde :-S
Oscar blev for nogle år siden overfaldet spontant af en amstaff – det skete nogle få måneder før den nye hundelov trådte i kraft. Begge hunde var i snor og havde hilst på hinanden mange gange tidligere uden problemer – så det var noget af et chok da amstaffen pludselig gik til angreb på Oscar og bed ham i nakken. Heldigvis skete der ikke så meget med Oscar – men han måtte da behandles for bidskaden efterfølgende.
Efter denne episode så jeg at der kom et problem på det område da Oscar hver gang vi mødte en stor hund blev rigtig usikker og gøede alt og alle ned. Det var faktisk pinligt at han opførte sig sådan, for folk, der ikke forstår hundesprog – hvilket mange IKKE gør, troede jo han var aggressiv.
Oscar er sådan en blid og blød hundetype og derfor kan man sagtens forstå, at han kunne udvikle en egentlig angst. Bedre blev det ikke da Oscar i følgeskab med Charlie blev overfaldet af en kæmpe stor Sankt Bernhard som trak sig ud af mundkurv/halsbånd og gik til angreb på begge mine beagler. Min yngste søn gik med Charlie og jeg var virkelig bange for at den kæmpestore hund ville gå efter min søn også. Charlie smed sig ned på jorden – gjorde sig flad – men det gjorde Oscar ikke. Den store møghund tog fat i hans ene lår og svang ham rundt i luften – her fik Oscar en mindre flænge i det ene bagben.
Vi har også haft et problem med en meget truende labrador der absolut skal løbe løs oppe i området hvor vi ofte går tur. Den køter har også været tæt på at fare på mig – så den er ikke velset herude i nabolaget.
Siden disse episoder, har jeg trænet en del med Oscar – men uden held – han er og bliver bange 😥
I dag til formiddag traf jeg en nabo som passer en bomuldshund i øjeblikket og hende faldt jeg i snak med – udenfor et hus lidt længere oppe af “vores” vej. Jeg var lige gået hjemmefra med Oscar på dagens første luftetur – så lød der indefra huset, en hund der gøede og man kunne høre det var en meget stor hund, på den stemme den havde. Hvad skete der? Oscar som lige havde været så glad og leget med bomuldshunden, han stak halen mellem benene og sagde “vup vup” med lav bange stemme, og så skulle han bare hjem.
Jeg forsøgte at stoppe ham, berolige ham – men nej han skulle bare væk, der var ikke noget at gøre.
Jeg har i forvejen valgt at Oscar går tur, på tidspunkter hvor jeg har en formodning om at vi ikke løber ind i store hunde – men helt gradere sig kan man ikke, og dukker der noget op i horisonten, så ændrer jeg øjeblikkeligt rute – så her er jeg mere end glad for at vi “heldigvis” har to hunde mere, som Oscar kan have social sammenvær med.
