Jeg er så lettet (opdatering på Oscar)

Oscar er kommet hjem igen. Kl. 13 blev han hentet – og det var en rimelig frisk beagle – dog med slatne bagben, som gerne ville med hjem.

Min yngste søn var med og hente ham, så mens jeg snakkede med dyrlægen tog han sig af Oscar.

Oscar har fået fjernet to tænder i undermunden – dem helt ind ved kæben, så ikke nogle tænder han har særlig meget brug for. Sårerne er syet med sting der skal opløse sig selv – og der vil gå cirka 14 dage før de er væk.

Det allerbedste var dog røntgen billederne – Hip, Hip Hurraaa. Alle billederne af ryg, lænd, knæ og hofter viser at min beagle er super fin sat sammen – ingen tegn på noget som helst – så jeg er så glad og lettet, for nu behøver vi ikke spekulere mere på om han han har noget i den retning. Dyrlægen mente det kunne være muskelskader, at han forstrækker noget når han drøner rundt, somme tider. Han er jo meget, meget aktiv min Oscar mand 😀

Nu skal vi lige igennem de næste døgn – han starter på smertestillende i morgen tidlig samt antibiotika. I skrivende stund hviler han ud i den lave vindueskarm – han ryster knap så slemt nu som da han lige kom hjem – han har spist lidt, knust tørfoder blandet op med vand – sådan skal menuen se ud de kommende dage.

Nu har vi en beagle med flotte bisser, så skal der ligges planer for hvordan vi går frem med hans tænder fremover – dyrlægen mente ikke at et foder skift var nødvendig i forhold til tænderne.

Loading