I dag for 5 år siden

Hentede vi en beagle hos Kennel Famous Joker i Haderslev.

Ja Charlie har nu boet hos os i 5 år. Charlie flyttede ind 2½ år gammel og dermed lagde han kimen til vores beagle “kennel” 😆  Der er jo siden da kommet endnu 2 beagler til – Oscar i oktober 07 – og Darwin i maj 10.

Man kan vist roligt sige at her i huset er vi “tossede” – med beagler og vi ville nok, hvis det skulle komme til det gerne have flere – dog er der jo omkostninger forbundet og dertil kommer også den enkle beagles pasning, pleje og aktivering – og det må jo ikke gå ud over dem man allerede har – for hver og en af dem er unik og har deres egen charme og personlighed.

At det blev Kennel Famous Joker – vi købte Charlie, Oscar og Darwin hos,  er meget vel valgt – men også fordi vi så godt kan lide hele rammen omkring denne kennel og ikke mindst Inger, som har været en stor hjælp med råd og vejledning,  omkring vores beagler og beagle adfærd generelt. Herunder også fodring og almen pleje.

At det blev en Beagle efter vores Dalmatiner, skyldes – at Beaglen er noget mindre og lettere at håndtere. Det skyldes også pels plejen, da jeg ikke gider noget med pels der skal klippes og børstes hele tiden – jeg vil hellere bruge tiden på hunden, fremfor pelspleje.

Det skyldes også at Beaglen er en ualmindelig smuk hund – en rigtig natur hund, som har været uændret gennem mange 100 år – og dels skyldes det at Beaglen er en meget robust og sund hunde race. Dernæst skyldes det også, at vores Dalmatiner var meget krævende trænings mæssigt, så vi ville have en mindre krævende race på det område – og derfor blev valget en Beagle.

I dag er Charlie på vej mod sit 8. leveår – den 22. Oktober bliver han 8 år og er dermed så småt senior hund. Det mærker man ikke på ham. Han er adræt. I vigør. Leger med og fører sin lille flok på bedste ledervis – Han elsker sine gå ture, på egen pote. Han hilses velkommen hjem af de andre – ligesom han selv tager i mod, når en af de andre vender hjem efter gå tur. Han elsker alle i familien, er super social og omgængelig.  Kort sagt, kunne vi ikke ønske os en bedre hund end Charlie. Vi har således aldrig fortrudt, at vi gav ham et hjem her hos os – og vi kan vist også godt sige, at Beaglen er blevet vores race – en gang Beagle – altid en Beagle 😀

Prøv at ligge mærke til forskellen på de to billeder. Det øverste bærer præg af  en Charlie der ikke er blevet brugt ret meget. Han havde stort set ingen muskelmasse, da vi fik ham – og så nu 5 år senere – en Charlie der er meget mere robust, har fået muskelmasse, grundet alle de gå ture og andet aktivering han får.

Loading