Selvom Charlies mundsvamp stort set er væk – så er han stadig i medicinbehandling. Det er specielt svampemidlet Nizoral, som kan give visse bivirkninger.
Charlies mave er sådan nogenlunde i orden og han vil også gerne spise. Men desværre fik det nogle kedelige bivirkninger i nat – hvor Charlie bare blev syg og kastede voldsomt op. Han var også i haven og her leverede han en gang splattet et eller andet 🙁
Så det er en noget urolig nat der ligger bag os – det er altså ikke særligt sjovt at stå at tørre bræk op klokken 2 om natten. Det sidste han kastede op indeholdt noget blodigt fra maveslimhinden. Stakkels Charlie var helt ødelagt og det var hans stakkels mennesker også 🙁
Her til morgen virkede han dog frisk – men jeg besluttede at nedsætte dosis på Nizoral pillerne – i stedet for 1½ fik han 1 pille sammen med sin antibiotikum. Desuden rørte jeg probiotic pulver ud i lidt A-38 og så fik han kun 30 gram foder.
Senere gik jeg en lille tur med Charlie, men hvor han kun tissede. Nu får vi se ellers må jeg overveje at halvere nizoral pillerne igen.
![]()







