Forkæler vi vores hunde?

Inspireret af denne artikel   http://www.b.dk/nationalt/vi-forkaeler-vores-kaeledyr-for-milliarder i Berlingske online i dag, er jeg kommet til at tænke om jeg selv forkæler mine beagler?

Undersøgelsen bygger på at dyrhandler mv. har kronede dage – faktisk er handlen med dyr artikler den branche der har størst fremgang.

Nej – det gør jeg ikke. Mit hunde hold er baseret på viden om hunden og dens adfærd. Klart at mine beagler lever sammen med os. De får alle deres behov opfyldt, med hensyn til foder, pleje, aktivering, leg – ja alt hvad hører til. Vi er ikke overforbrugere af legetøj og andre aktiveringsting. Jo vist har beaglerne legetøj, men de leger lige så gerne med en pind, en pap rulle, og lign ting vi selv laver.

Der hvor jeg mener det krænger over, er når man køber det ene stykke legetøj efter det andet – eller man køber den sidste nye smarte snor eller halsbånd fordi det er et mode dille, div. godbidder af forskellig slags (lidt ligesom når børnene får en pose slik). Jeg bliver bekymret på hundes vegne, når de skal til hunde massage, til hunde svømning, at de skal passes ude fordi folk ikke kan lære dem at være alene hjemme, at der skal hunde sitter på for at lufte hunde, fordi ejeren ikke gider selv. Der knækker snoren for mig. Desuden finder jeg det også foruroligende, når fru A fortæller at hendes lille Fido, jo er at sammenligne med hendes egne børn og i hvert fald ikke må mangle noget som helst. Kender til et tilfælde herude i nabolaget hvor hunden spiser med ved bordet og vel og mærke menneskemad, fordi dens ejer er alene og mangler selskab ved spisebordet :roll:.

Vi ser det også i trænings øjemed. Rigtig mange ved ikke hvad de har med at gøre, og i stedet for at træne en bestemt indlæring på plads, så vælger de at opdrage på hunden ligesom de gør med deres børn – så er det vist bedre slet ikke at træne.

Den slags ville jeg aldrig byde mine beagler. Jo vist skal alle deres behov opfyldes, som nævnt ovenfor, og skulle en af dem få brug for kiropraktor  eller lignende, fordi der er sygdom der taler herfor, så skal de selvfølgelig også have de behandlinger.

Der imod er jeg modstander af at man forlænger livet for en meget syg hund, ved at give den en bestemt slags medicin, som måske forlænger dens liv med ½ år – så er det ikke et værdigt liv for hunden, så er det kun for at trøste en selv. Jeg har også i sin tid truffet beslutning om at min meget syge dalmatiner Pongo ikke skulle gennemgå en bestemt operation, fordi dyrlægen skulle eksperimentere og se om hunden ville overleve eller hvad der nu skete.

Dyrenes beskyttelse råber vagt i gevær, fordi vi danskere bruger alt for mange penge på de forkerte ting til vores hunde, i stedet for at se dem som de dyr de nu engang er – og det kan jeg godt forstå.

Loading