Den anden dag, var Darwin og jeg på tur. Her mødte vi en dame med 3 cavalier King Charles spaniels – det var mor, far og søn. Desuden stødte vores gravhunde ven på også. Så Darwin skulle forholde sig til en hund han kendte (gravhunden) og de 3 fremmede cavalierer. I starten forholdt Darwin sig fuldstændig passivt. Han holdt sig op af mig – for han har jo allerede lært, at “mor” står i spidsen for det hele. Da “mor” forholdt sig i ro, så fandt Darwin hurtig ud af at der var fred og ingen fare. Han stillede sig op, sådan lidt i midten og lod først den ene cavalier, så den anden osv. komme til sig. Den yngste af cavalierne er cirka på alder med Darwin selv og her viste Darwin for første gang, at han ikke gad have den snusede ham i rumpe og hoved. Der kom en sagte knurren fra Darwin sådan ligesom han sagde “hold snitterne væk makker”. Den anden hvalp trak sig tilbage, da den udmærket forstod at Darwin ikke gad det her pjat. Kæft hvor var jeg stolt over at min Darwin kunne sige fra. Den anden hvalp trak sig og derefter var isen brudt. Darwin gik stille og roligt rundt mellem de andre hunde, for nu havde han fortalt hvor han satte grænserne.
Derefter gik vi videre, sammen med gravhunden og hans “mor” og så mødte vi en kæmpe stor golden retriever. Den var så tromle tyk (stakkels hund) og kun 5 år – men så allerede noget udslidt ud 🙁
Denne kæmpe var ret så venlig og Darwin ville gerne gnide næse, hvilket de to gjorde – så gik vi videre igen – så jeg må konstatere at den måde jeg har grebet socialiseringen an på Darwin har givet pote. Vi har altid proppet den slags ind i små portioner og bare ladet det komme hen af vejen. Jeg er stærkt i mod at man tager en 8-10 ugers hvalp ud og propper i hovedet på alt muligt – Darwin begyndte jo først rigtig at komme på gaden i 14 ugers alderen.
