Ja det sker jo at man kan rane et eller andet til sig, i sær noget der kan spises.
I går aftes skulle vi spise rodfrugtsuppe og til dette skulle vi have sprødristede bacon stykker, som skulle drysses over suppen. Jeg stiller maden på bordet, suppen for sig og bacon for sig. Derefter vender jeg lige ryggen til 2 sekunder fordi jeg skulle hente salt og peber i køkkenet. HOP lyder det og jeg vender mig hastigt om. Fra jeg råber “NEEEJJJ DAARWIIN” og til jeg når ind i stuen, går der yderligere et par sekunder og det er faktisk nok til at en foretagsom beagle kan nå at sætte et temmelig stor kvantum stegt bacon til livs – for det der “NEEJJ” det får ham bare til at æde hurtigere – “for-nu-kommer-hun-jo-”
Hurtigt river jeg Darwin ned fra spisebordet, som han er kommet op på via Oscars bur som står i hoppe afstand fra bordet – et par meter væk – Jeg sætter Darwin – som lige på det tidspunkt var billigt til salg – ned, og familien må nu nøjedes med cirka det halve bacon 😛
Her i nat blev den lille fyr selv sagt lidt urolig og klokken 01:30 lukkede jeg ham ud i haven. Derefter gik vi i seng igen. Men til morgen var Darwin igen urolig og min mand sender vores ældste søn ud med ham i haven.
Da jeg kommer op opdager jeg at Darwin havde kastet op – ikke mad men sådan noget slimet “et eller andet med græs i”. Dette slimet opkast havde han også lagt i den lave vindues karm – både i selve karmen som de tæpper der ligger der og minsandten også op at mine gardiner 😯 Det hele blev sendt til vask.
Darwin var igen fit for fight og spiste sin morgenmad, legede med sit legetøj. Faktisk har han været helt normal i dag og spist uden problemer. Så nu ved vi at hunde IKKE tåler bacon i større mængder, sikkert grundet at det er røget og alt for salt 😎
