Jeg har lidt travlt

Jeg har lidt travlt i øjeblikket 🙂 Arbejdet med alle beaglerne tager en del tid – så jeg kan ikke bare klapre løs på tastaturet når det passer mig.

Jeg kan dog fortælle at alt går fint med Darwin, Charlie og Oscar 😀

De har et fint sammenspil og i sær Oscar er nu gået ind i opdragelsen af Darwin.

Min dag ser nogenlunde sådan ud:

Klokken 5 cirka om morgenen skal Darwin ud og tisse – så har han tilbragt hele natten i sin kasse. Derefter bringes han tilbage til kassen og vi  “sover” 1 time til 1½. Derefter kommer alle beaglerne i haven og får sig lettet – og vi leger lidt.

Mellem 7-7:30 får beaglerne mad. Så er vi ude igen – og så er det min tur til at få morgenmad. Min ene søn dukker op på dette tidspunkt og tager over med Darwin. Omkring 8:30 går jeg tur med Charlie og Oscar en times tid.  Når vi kommer hjem aktiverer beaglerne sig i haven cirka 1 time.

Klokken 11:00 får Darwin mad igen og så skal han sove. Han bliver  lagt i sit bur og sover et par timer.

I løbet af eftermiddagen leger/træner vi i haven og indendøre. Ind i mellem hygger beaglerne sig bare på græsplænen.

Kl. 15:30 får alle beagler mad og derefter kommer Charlie og Oscar ud og gå ½ time. Det er mine drenge som går med dem. I mens leger/sover Darwin.

Efter aftensmad begynder roen at falde over alle beaglerne – og kl. cirka 19:30 får de deres sidste måltid. I løbet er aftenen kommer de i haven hvis behov er for det.

Ud over det – skal der gøres rent, købes ind, vaskes tøj osv.  så ja jeg kan sagtens sove om aftenen 😀

I løbet af weekenden bliver der lagt nye billeder på siden her – om Darwins første uge sammen med Oscar og Charlie 🙂

Loading