Så skete det. I dag til morgen blev vores hvalpe født. Det skete dog ikke helt uden drama i det opdrætteren ikke turde vente længere og fik foretaget et kejsersnit på tæven.
Der er som følge af det “kun” kommet 3 hvalpe og det er så også forklaringen på at det er gået over tiden fordi der ikke har været noget som trykkede nogen steder. I går aftes faldt temperaturen på tæven hvilket betyder at en fødsel kan være nært forestående – og som følge af dette ville opdrætter ikke risikere noget af hensyn til mor og hvalpe – hvalpene kunne sidde fast i fødselskanalen og så ville det ende med kejsersnit alligevel. Derfor valgte opdrætter at lade hvalpene komme til verden via kejsersnit.
Alt ser fint ud . Mor beagle er naturligvis en træt beagle og skal havde nogle rolige dage til at komme sig i. Hvalpene er også begyndt at tage sig for af retterne 😀
De 3 hvalpe er alle trefarvede og der er 2 hanner, hvoraf vi skal have den ene og så 1 tæve.
Vores hvalpe er desuden født på en historisk dag – idet det er H.C.Andersens fødselsdag og så er det i år også Langfredag
Om en uge – når jeg har set hvalpene vil jeg afsløre hvad vore nye beagle skal hedde 🙂
![]()








