Vi har af dyrlægen fået at vide, at Charlie er en meget nærsynet beagle. Han ser ikke så godt, når noget er tæt på. Mange hunde er faktisk meget nærsynede, så Charlie er ikke noget enkelt stående tilfælde. Dette betyder også at han godt kan stresse meget i mad situationer – hvis han skal “konkurrere” mod Oscar, f.eks. i søge situationer hvor beaglerne får strøet lidt foder ud på græsplænen. Her kan Charlie komme i situationen at han bliver “bange” for ikke at få del i foderet, fordi han udover næsen også skal bruge synet. Når Charlie søger foregår det ved at han snuser – men samtidig holder hovedet en anelse skævt for at kunne rette synet ordentligt ind. Dyrlægen kan/vil ikke gøre noget, for det er ikke noget man kan gøre noget ved, andet end at tage højde for at han har dette problem.
I dag fandt jeg på at beaglerne skulle havde deres aften ration i en aktivitetsbold ude på græsplænen. Dette har de haft før uden nogen som helst problemer, hvor de har gået rundt og skubbet til hver deres bold.
I dag ville skæbnen det anderledes, da de kom tæt på hinanden. I forvejen kunne jeg se at Charlie stressede, fordi han skulle skubbe med bolden og holde øje med maden som faldt ud. Da beaglerne var ud for hinanden, blev Charlie pludselig så stresset at han for alt i verden skulle have fat i Oscars bold. Som et lyn fra en klar himmel erobrede han Oscars bold – men dette ville Oscar ikke finde sig i, da han så sin grænse overskredet. Begge hunde gjorde udfald mod hinanden med arrige miner – men alligevel vurderede jeg at det ikke var alvorligt – men et udslag af stress fra Charlies side. Hurtig skred jeg til handling – gik mellem hundene og sagde højt “NEJ”. Både Charlie og Oscar gik hver til sit, og det fik “slagsmålet” til at stoppe. Jeg tog begge bolde op og gik ind med dem. Ude igen så jeg begge beagler gå fint, skulder ved skulder og lede efter foder – så igen kunne jeg konstatere at Charlie havde stresset.
Resten af foderet fik de i hver deres bur – og så gik drengene med dem. Hjemme igen fik de deres A-38 med Plague off og det stillede jeg på gulvet så de stod overfor hinanden, som altid når de får deres mad i en skål. Begge spiste uden problemer.
Fremover vil jeg nu tage højde for Charlie og hans syn i mad situationerne, og ikke udsætte ham for den slags.
