Mod kortere dage

De mørke måneder begynder at presse sig på og dagene bliver kortere. Når efteråret og vinteren holder sit indtog bliver dagene ændret sådan at vores ture ud af huset ændrer sig. Beaglerne kan/vil  ikke længere opholde sig så meget ude i haven – men det afhænger også af vejret – er det godt sidder de gerne i solskinnet og nyder det – men er det rusk – regn – og blæsevejr – så skal beaglerne nok finde ud af at indendøre er bedst 😀

Vores gå ture er nu ændret således at Charlie og Oscar nu kommer ud at gå hver for sig. Det meste af sommeren har jeg gået med begge hunde sammen – fordi de så har været meget udenfor efterfølgende. Det giver også mere motion til den enkle hund og det enkle menneske , når man går hver for sig, så det er jo ingen dårlig løsning 😀

Det er helt tydeligt at de begge nyder gåturen hver for sig og bedre kan rende hvor det passer dem. Charlie skal ikke passe på Oscar og Oscar skal ikke passe på Charlie. Som hunde ejer har jeg også meget bedre fokus på den enkle hund og kan bedre træne forskellige ting med dem.

Jeg går stadig ud hver morgen på en “tisserunde” og så lidt op af formiddagen går jeg med hver hund sådan at jeg bytter hund hver anden dag. Nogle dage går en af mine sønner med en af hundene hvis jeg ikke lige har tiden eller skal lave noget andet. Når vi når middag er begge hunde trætte og så sover de deres velfortjente middagslur. Om eftermiddagen aktiverer vi dem i haven eller de leger med hinanden.

Aftensturen er også kortet af, da hverken hund eller menneske syntes det er sjovt at gå når mørket er faldet på – så om aftenen er vi bare lige ude på en “tisserunde” inden beaglerne krøller sig sammen og lægger sig til at sove.j0289000j0413534j0434633

Loading