Det er høj sæson for løbske tæver i øjeblikket og det det mærker vi alle tæt inde på livet 🙂
Beaglerne er ekstra opmærksomme og alle de dejlige dufte kan få ethvert hunde hjerte til at banke ekstra meget.
Det har hidtil været Charlie som førte an når der skulle “synges” en ekstra sang. Han havde i den grad evnen til at nærmest græde hjertet ud af halsen og ville ud hele tiden. Når så det blev for meget så styrtede han omkuld og snorksov i flere timer indtil det startede forfra.
I øjeblikket har billedet vendt og det er Oscar som “lider” og dette kommer til udtryk ved at hyle og pive i forskellige nuancer. Den “stakkels” Oscar vil ud hele tiden og gør sig ihærdige forsøg på at kradse havedøren omkuld. Så er det vi må være lidt mere varsom med ham og nusse lidt mere, snakke lidt mere med ham. Jeg mærker det også på gå turen om formiddagen, da vil han bare derud af op i område og falde i svime over alle de dejlige “damer” som lufter deres mennesker.
Underligt nok forsøger hverken han eller Charlie at bryde ud af haven – ikke fordi de kan – for det kan de ikke – dertil er den indhegnet for godt. Men ingen af dem forsøger at grave eller på anden vis komme ud. De sidder bare midt på græsplænen med næserne oppe i luften mens de indsnuser duftene. 😀 Ak ja det ikke nemt at være hanhund når tæverne er i rendetid. 
