Kan beagler lide regnvejr?

Det danske vejr er jo uforudsigeligt. Det skifter ofte som vinden blæser. Lige nu oplever vi en blandet landhandel af regn/byger/torden og sol ind i mellem. Samtidig er det varmt og det gør at det også virker lidt fugtigt.

Når det regner så er beaglerne ikke til at drive udenfor en dør 🙂 “Mor” eller “far” eller en af drengene må gerne gå ud. Vi kan lokke alt det vi vil for beaglerne bliver troligt siddende indenfor, for enhver beagle med respekt for sig selv skal ikke være våd.

Nogle gange er vi dog nødsaget til at gå ud, for der skal da lettes ben og så går de nødtvunget med. Flaget (halerne) hænger for det her er ikke sjovt. Charlie vil derfor gerne putte sig under buske og træer så han lige kan få lidt læ. Vandpytterne bliver sprunget over, dem træder vi i hvert fald ikke i 🙂

Ja i den tid jeg har haft beagler må jeg konstatere at regnvejr og beagler ikke hænger sammen, så holder de sig hellere.

j0282764

Loading