Vi sad lige og snakkede om hvor kloge hunde egentlig er og hvor gode de er til at træne os mennesker. Her lige et citat af Winston Churchill som også havde regnet det ud:
“Jeg ejer ikke min hund. Det er den, der ejer mig. Jeg tror, at Rufus synes om mig. Den har lært mig at kaste pinde, som den kan løbe efter.”
Og ja er det ikke sådan når det kommer til stykket ? Det tror jeg ! Mine to beagler er i hvert fald også på den gren, forstået sådan at de hurtigt med deres kropssprog kan fortælle os hvad de gerne vil have vi skal gøre. Eks. Jeg har brugt en del tid på at træne Charlie til at komme når jeg kaldte på ham, for det var tydeligvis noget der ikke var brugt tid på da jeg fik ham. Jeg har trænet indkald med en lang snor 10-15 meter og hver gang han kom blev han rost og fik en godbid. Ingen problemer der. Charlie lærte hurtigt at når han kom fik han godbidden sådan.
Meen medaljen har en bagside, for samme Charlie er nu så udspekuleret at han ved at give mig bestemte signaler som at han bare kommer hen til mig og sitter uden jeg har bedt om det, for så skal der jo falde en godbid, “for jeg (charlie) er jo så dyygtig”. Jahh jeg har selv lært ham det ikke??
Det samme med Oscar. Her har jeg brugt samme metode. Lang snor. Komme når jeg kalder. Godbid. Fint. Oscar gør det på en anden måde end Charlie. Oscar går helt op på siden af mig, tilpas langt fremme så han kan snige sig til øjenkontakt med mig, “Se mor, jeg er her, er jeg ikke dyygtig”. Reagerer jeg ikke på det, går han ind foran mig, så jeg bliver nødsaget til at stoppe op og promte ryger måsen i jorden “Er jeg ikke dyygtig” Joh, jeg har selv lært ham det og så må der falde en godbid.
Vi mennesker er dygtige til at lade os træne af vores hunde 🙂 
![]()






