Omnisense problematik

Jeg er slet, slet ikke længere i tvivl om at den sæk med Omnisense Duck/potato jeg fik hjem den 17. januar og som beaglerne startede op på et par dage efter, er skyld i at i sær Darwin fik problemer med maven. Jeg kan godt afsløre nu at han har haft en tarmbetændelse – men da jeg af erfaring jo ved hvad jeg skal gøre for at behandle det – er han nu igen i orden, glad, leger, spiser og drikker normalt. Jeg begyndte først på skånekost – kogt hakket kylling med kartoffelmos – han fik også lidt torskerogn ind i mellem. De seneste to dage er han droppet ud af skånekosten og over på Lily’s Kitchen – som han i forvejen får som kombination med Omnisense. Dette har bragt hans mave i orden og i dag var afføringen helt som den skulle være.

Charlie og Oscar har undgået den helt store mave tur – men de har haft løs ildelugtende afføring som har svedet dem godt i numsen, så vi måtte behandle det med aloe vera og afvaskninger. Charlie overgik til Regal salmon som han spiser i kombination til Omnisense og det bragte hans mave i orden ret hurtig. Oscar kom også på ren Lily’s Kitchen ligesom Darwin, og hans mave er nu også i orden. Så ja – jeg har stået med en fejl produktion, hvilket jeg på mail har gjort forhandleren opmærksom på.

I går sendte jeg en foderprøve, som aftalt til forhandleren og i dag til formiddag har jeg modtaget en ny sæk Omnisense duck/potato som plaster på såret. Den “nye” sæk Omnisense er af en anden produktion og “kun” holdbar til Juli i år – men det går jo nok. Jeg har omgående lukket posen op og kan konstatere at det er det gammel kendte produkt, som sammenlignet med den dårlige sæk – har et helt andet udseende, duft og ikke mindst at man kan bløde foderet op, som er nødvendigt af hensyn til Darwin. Det foder beaglerne spiser SKAL være letfordøjelig – da tungt forarbejdet foder begynder at gære i maven på dem. Lily’s Kitchen og Regal lever helt op til det og det samme gør Omnisense – eller det har det hidtil gjort!

Jeg har besluttet at denne Omnisense bliver den sidste jeg skal have – jeg tør ikke købe mere, at skræk for at jeg skal få en fejl produktion igen.

Nu vil jeg forsætte med at kombi fodre beaglerne på de 3 nævnte foder typer og når Omnisense er spist overgår de helt til Lily’s Kitchen og Regal.

Sådan må det blive.

For I derude vil jeg poste produktions nr. på den dårlige sæk jeg fik den 17. januar

Det drejer sig om Omnisense duck/potato 12 kg.

Omnisense duck/potato 12 kg
Omnisense duck/potato 12 kg

Loading