Heldigvis er hverdagen igen kommet til os. Og med det er beaglerne blevet sig selv igen ovenpå Julen og Nytåret Selvom vi dæmper løjerne, så kan det jo ikke undgås at man “tvinges” til at deltage i andres løjer, her tænker jeg i sær på Nytåret.
Oscar er nu stort set sig selv igen og han er derfor ude af Stress pillerne. Det samme gælder for Darwin. Jeg vil ikke give sådan noget for lang tid – men hellere vælge at han og de andre to i stedet får mad hvori der er hovedvægt på Tryptophan og Theanine som er stoffer vi har naturligt til stede i kroppen og som dæmper stress. Tryptophan omdannes til serotonin og man kan sige det er hjernens lykkestof og som dæmper angst og depression.
Beaglerne får i forvejen foder med Kalkun som indgår i deres tør foder så vel som våd foder og Kalkun indeholder Tryptophan i naturlig form. Derudover får de tilbudt mild ost en gang i mellem. Tun er også noget de får over deres foder. Hørfrø indgår også i deres foder hver dag.
Trytophan findes i en lang række fødevarer, så jeg vil hellere give dem, mad i naturlig form så de får stoffet på denne måde. Endnu engang en retningslinje for hvorfor man skal fodre varieret.
De seneste dage har Oscar gået tur sammen med Charlie og det har lige givet ham det sidste indspark. Charlie er jo vældig rolig på alle punkter og det har Oscar lige haft brug for. Han har dog også gået tur for sig selv – da jeg helst ser at beaglerne er på tur på egne poter – men når nu det skulle være sådan er det jo rart at have en at kunne følges med.
Udover det her med Nytåret, har Oscar også kæmpet med følgevirkningerne af den narkose han var i i midten af december og som vi godt har været klar over, har taget tid for ham. Opstarten på tandbørstningen – det er altsammen noget som har påvirket Oscar i negativ retning. Læg dertil det kedelige vejr vi har og har haft i længere tid – det kan da gøre enhver deprimeret!
![]()






