Det er for meget det her – denne ulidelige varme. De seneste dage har jeg hældt koldt vand på beaglernes tørfoder, hvor jeg normalt hælder lunt vand på og kun lige så “pillerne” optager lidt af vandet.
Det kolde vand får dem til at drikke mere, hvilket hunde også skal i denne varme og når det hele så lige toppes af lidt ekstra hytteost eller A-38 så er det ekstra mums 😀
Oscar har fået hård mave igen – sikkert grundet varmen – så håber på regn og lidt køligere vejr om et par dage.
I dag kan jeg mærke at energien bare ikke er der hos beaglerne – de er rigtig sløve og gider intet – ligger hvor det er køligt og flytter sig rundt efter behov. Jeg forstår dem godt – har det selv sådan – bliver rigtig irriteret og det går ud over mit blodsukker. Udover det er jeg på antihistamin, da jeg er blevet bidt af en klæg flue i hånden og kombinationen af pillerne og varmen gør at jeg kunne stå op og sove, hvis det skulle være. I dag undlod jeg at tage pillen til lidt senere, da jeg skulle køre bil – og det går jo ikke jeg dratter i søvn bagved rattet.
![]()






