Jeg sad for nogle dage siden og kiggede på gamle indlæg, som handlede om da Darwin var ny hvalp her i huset. Og i den forbindelse slog det mig at jeg aldrig har ytret mig om Oscar og hans hvalpetid. Dengang Oscar kom til er tilbage i 2007 og da fandtes beaglepack siden ikke. Den blev først oprettet i marts 2009, hvor Oscar var 1½ år.
Men min hukommelse har ikke svigtet mig, for jeg husker tydeligt hvordan Oscar var i de første måneder vi havde ham – og det handler den følgende beretning om.
Vi skruer tiden tilbage til 20.10.2007 – det var den dag Oscar flyttede ind og mødte Charlie første gang. Det var lige 2 dage før Charlie blev 3 år. Charlie var meget imødekommende over for Oscar og tog ham under sine vinger fra dag 1. Og jeg behøver ikke sige at de to blev potte og pande.
Jeg husker den første aften – den 20. oktober. Oscar havde fået en mindre papkasse med fra opdrætter hvor der lå et tæppe med duft fra Oscars mor og hans søskende. Desuden også lidt legetøj som vi havde fået med. Forud for det, havde vi allerede anskaffet diverse ting til Oscar og så havde vi fået foder med til den første tid. Alt var planlagt i mindste detalje – hvor Oscar skulle sove den første tid og hvordan jeg skulle håndtere renlighed – og tage ham ud om natten. Der var allerede planlagt at når/hvis Oscar skulle ud og tisse, så skulle han bringes tilbage i “seng” igen, for at lære at om natten sov man.
Den kommende tid efterfølgende – forløb nogenlunde sådan her. Op om morgenen. Bære Oscar nedenunder. Sætte ham ned. Kalde ham med mig til havedøren, for at komme ud. Både Oscar og Charlie ud og gøre deres toilette. Og så fik de mad.
Senere på formiddagen, var en af sønnerne hos Oscar – mens jeg luftede Charlie. Charlie elskede gå turene, for da havde han mig helt for sig selv. Når vi vendte tilbage, fik Charlie lidt mad igen og så lagde han sig for at sove.
Mens Charlie sov, var den vigtigste del, at Oscar ikke vækkede ham – derfor sov Charlie ofte i sit bur, for at få fred til sig selv. Mens Charlie sov, brugte jeg lidt tid på Oscar. Vi legede – han fik mad – han var ude – eller han legede selv med noget legetøj. Ind i mellem gik han i gulvet så lang han var – for de sover meget sådan nogle små hvalpe. Det var som tidligere nævnt ikke kun mig der var til stede – men også vores sønner, som dengang boede hjemme. De var begge gode til at læse Oscars signaler og få ham ud, for at tisse/pølle. Oscar var også i haven, hvor han snuste rundt også i selskab med Charlie.
Charlie blev hurtigt “leader of the pack” – så han så til at passe på Oscar. At “fortælle” ham at han var på gale streger og skulle opføre sig ordentlig. Charlie legede også med Oscar både ude og inde – og det varede ikke længe før Oscar også måtte ligge i Charlies bur sammen med ham. Og efter en periode, hvor hverdagene igen blev normale og Oscar slappede mere af, kom der igen fuld fokus på Charlie – så vi fik håndteret vejr og vind ligeligt mellem dem.
Sådan gik de første uger. Efter en 1 måneds tid – da Oscar var blevet 8 uger, begyndte jeg at træne mere med ham. Han lærte at “sitte” – han lærte at “dække” han lærte hvad “nej” betød – og han lærte at komme når man kaldte på ham. – Oscar var en såkaldt gnave hvalp – alt tyggede og gnavede han i. Alle vores ledninger var på forhånd fjernet fra hvalpe tænder og gemt væk i skinner som sad på væggen. Alt i hvalpehøjde var flyttet væk, af samme grund. Oscar var meget glad for sønnernes tæer og bukseben – så det var jo “hylesjovt” når Oscar havde den chance. Så derfor besluttede jeg at han skulle lære at man ikke bed i fingre, tæer og bukseben.
Oscar kom op på skødet af mig – og når han gjorde mine til at nappe mig – gav jeg et piv fra mig – men det var aldrig det rigtige piv jeg kom med – for Oscar var så småt ved at blive lidt stresset, nok fordi jeg “pev” for meget? Da jeg så ville sætte ham ned på gulvet, vendte han hovedet imod mig og satte hvalpebisserne i næsen på mig. Det brøl jeg kom med – var lige det helt rigtige, for Oscar stoppede efter den dag med at nappe/bide i os. Det var det hele værd også selvom jeg var pyntet med et sæt hvalpetænder i næsen – de næste dage.
Oscar sov i bur om natten – det gjorde han, fordi han ikke skulle bevæge sig ud på trappen, i nattens mulm og mørke. Hver nat – den samme rutine – skulle han – bar jeg ham ned og op igen så snart han har gjort det han skulle – og så sov vi videre. Det virkede fint – den samme rutine – når han havde sovet – spist – drukket – så skulle han ud og lette sig.
Da vi nåede Nytår var jeg jo spændt på hvordan Oscar ville reagere når der blev skudt fyrværkeri af. Han var på daværende tidspunkt 4 måneder. Det viste sig desværre at Oscar var skudræd og han lå som en anden pelskrave om halsen på mig det meste af aftenen. Og det holdt sig resten af hans liv – han var død ræd for fyrværkeri i de kommende år.
Så skete jo det at netop det år, fik vi snestorm i december. Det betød at der lå en masse sne overalt og så gik renligheden i stå. For Oscar NÆGTEDE at plante måsen i det kolde underlag der var overalt. Ydermere fik vi frost – det frøs minus 8-9 grader om natten og Oscar ville bare kke ud, og gøre sig ren. Problemet var der også om dagen, han ville bare ikke sætte sig. Jeg var ret fortvivlet, for al den renlighed han havde fået – gik fløjten – gode råd var dyre – for den lille Oscar, gjorde det så bare inde. Jeg husker stadig tiden med fortvivlelse, for han var stort set renlig og nu var vi bombet tilbage til start. Men igen gik jeg på med krum hals og startede renlighed med Oscar igen.
Vi havde endnu ikke haft ham ude at gå, på tidspunktet omkring Jul. Man skal nemlig passe meget på de små ben, sådan nogle beagle hvalpe har – for de er slet ikke designet til gå ture. Vidste I at hvalpe knogler slet ikke er groet sammen – før de er omkring 1 års tid? – Derfor skal man passe meget på med ikke at belaste ben og ryg. Af samme grund skal man derfor også bære beagler op og ned af trapper, for at skåne dem. Vægtmæssig bliver beagler jo tungere efterhånden som de vokser og kan man ikke bære dem i armene – kan man bruge en slags kænguru pose som man har i en slynge og så bære dem op/ned på den måde. Det kan man vænne hvalpen til fra start.
Tilbage til gåture – jeg havde fra da Oscar var, 9-10 uger trænet ham til at have sele på og “gået” med ham i haven. Vi havde også været lige ude på fortovet foran vores hus og gået ned til hjørnet og tilbage igen. Ligesom vi også gik ned af vejen vi bor på til hjørnet og tilbage igen. det drejer sig om ca 300 meter frem og tilbage. På den “lange” tur, fik Oscar brugt sin næse (hvilket jo er et nødvendigt tiltag, når det er en beagle) – eller han sad bare og kiggede på det der tilfældigt dukkede op. Han var ikke på noget tidspunkt i kontakt med fremmede hunde, eller mennesker, som vi ikke kendte i forvejen.
Og endelig i slutningen af januar/start februar 08 – lykkedes det og Oscar blev renlig og fandt ud af, at det var i orden han satte sig udenfor. Han begyndte at lette ben så småt i den periode. Husker stadig at han blev forskrækket af det ene bagben pludselig røg op. Oscar var da 6 måneder.
Ind i mellem gik han små ture sammen med Charlie – men oftere og oftere var han på egen hånd, hvor jeg først gik med Charlie og så Oscar bagefter. Og her opstod så et nyt problem!
Oscar begyndte ud af den blå luft, at vise angst for hændelser vi mødte på gå ture. Det kunne være en cyklist der kom forbi – det kunne være nogen der gik på fortovet – både på vores side eller det modsatte – det kunne være andre hunde – det kunne være smæld i luften – f.eks. en pose der blæste rundt og flere andre lignede ting. Så jeg måtte på opklarings arbejde med hvad jeg kunne gøre ved det?
Løsningen blev en såkaldt dummy – det var en aflang stofpose med lynlås i, som jeg kunne komme godbidder i. Lige så snart noget “farligt” dukkede op – tog jeg Oscars opmærksomhed – og smed dummyen på jorden – så skulle han finde den. Når han fandt den – fik han godbidder og så havde han glemt alt om det “farlige” der dukkede op. Den dummy var med på vores ture fremover. Senere havde jeg bare godbidder med mig – så kaldte jeg Oscar til mig og så lavede vi sit, og dæk øvelser og han fik godbidderne.
Den der opfindelse med dummyen viste sig at være det helt rigtige for Oscar – og i de mange år der skulle komme forblev han ved min side under hele gåturen – aldrig har han trukket – med mindre han fik fært af en hare. Jeg brugte samme metode med Darwin – lærte ham at det var mig der var “leader” og at jeg passede på.
Da Oscar var 6 måneder – begyndte han selv at gå op/ned af trappen til vores soveværelse. Det foregik kun den ene gang om dagen. Han sov ikke længere i bur – men havde sin egen kurv ved siden af Charlie – der var heller ingen fare for at han bevægede sig ud på trappen om natten. Om morgenen gik han selv ned – og så blev begge beagler lukket ud for at gøre deres toilette og derefter have morgenmad.
Jeg forsatte med at gå med beaglerne hver for sig – dels trænede jeg indkald mv. på begge hunde og det er nemmest når der kun er en hund. Et par gange i ugen gik de tur samtidig. og om eftermiddagen var det sønnerne der gik med dem.
Udover de mest basale indlærings ting – var der også pels – øre – tænder – øjne – poter der skulle ses efter. Oscar lærte at man kunne blive børstet – at man kunne se ører efter – at man kunne kigge på tænder/mund – og få poterne set efter. Op gennem tiden, blev Oscar den af vores beagler som elskede den slags mest. Han vidste ikke noget bedre end når han skulle børstes og ses efter. Han lærte også at blive tørret når han var våd. At komme i bad skete kun hvis det var strengt nødvendigt – ellers brugte jeg tør bad til mine beagler.
