Det går bare godt lige nu!

Hmm – vi er vist blevet stamgæster hos dyrlægen i øjeblikket, for nu bliver vi nød til at skal af sted igen.

Denne gang er det ikke Darwin – for i skrivende stund går det stadig fremad med ham – nej det er Charlie!

Charlie har haft problemer med sine forben gennem nogen tid. Jeg har skrevet om det tidligere og han har siden sidste sommer fået tilskud af et gluccosamin tilskud der hedder Luposan Gelenk. Det er også gået udmærket – men her den seneste uge er der nu indtrådt en forværring – hvor han er begyndt at halte på højre forben. Her henover weekenden har det været sådan on og off og vi har ikke måttet røre ved ham i perioder, så han har haft ondt i det.

I dag kulminerede det så ved at jeg forsøgs vis tog ham med op i området for at prøve ham af – det er ikke fordi vi trækker det her i langdrag – men jeg vil være sikker i min sag før jeg kontakter dyrlægen, så jeg bedre kan forklare hvordan vi oplever det her med Charlie.

Charlie gik godt derud ad – men ligeså snart vi nåede ned i området begyndte han at træde lidt mere varsomt. Efter cirka 10 minutter begyndte han at halte på højre forben – standsede op og stod sådan lidt rådvild – kiggede på mig – men gik så videre. Sådan gik det on og off – men på vejen hjem gik han meget anstrengt det sidste stykke vej og ville bare ind med det samme.

Charlie havde rigtig svært ved at falde til ro – gik hvileløst rundt – lå det ene så det andet sted og havde tydeligt ondt i benet. På et tidspunkt ville han hoppe op i en af stolene og her skreg han højt, fordi det gjorde ondt – sad og løftede benet. Jeg var bare grædefærdig – for jeg kan bare ikke have når nogle af mine beagler har det skidt.

Så kom manden hjem og vi blev enige om at give Charlie en af de smertestillende piller som Darwin havde fået for sin byld – det er et gigtmiddel som hedder Dolagis – og den fik Charlie. Efter cirka 45 min virkede han bedre tilpas og han havde nu overskud til at drikke lidt vand – samt komme ud og få tisset.

I morgen ringer jeg til dyrlægen. Jeg er bange for hvad jeg får at vide – men vi er nød til at finde ud af hvor slemt det står til og hvordan vi fremover kan hjælpe Charlie bedst muligt.

Loading