Man kan jo ikke sige, at Nytårs festsivaset er en dejlig tid for vores dyr!
Nu vil jeg så i dette indlæg koncentrere mig om vores eget problem i forhold til fyrværkeri!
Jeg vil bevæge mig bagud i tiden – tilbage til det første Nytår Oscar oplevede her i huset. Det var i 2007 – han var lige blevet 4 måneder og dermed kun en lille hvalp stadigvæk. I samme åndedrag skal jeg også sige, at jeg ALDRIG tidligere har haft skud rædde hunde !!
Hverken vores dalmatiner, Pongo eller vores ældste beagle Charlie har vist nogen som helst tegn i den retning. Derfor var det heller ikke en tanke jeg overhovedet tænkte på, dengang Oscar kom til og siden skulle “fejre” sit første Nytår her hos os.
Vi har aldrig nogensinde gået ind i hverken træning, givet medicin af nogen som helst art, fordi problemet ganske enkelt ikke fandtes. Derfor var det et chok, at se hvordan Oscar reagerede da år 2008 stod for døren. Han var så ræd, at han nærmest lå som en pelskrave rundt om halsen på mig, Peter eller en af vores drenge. Jeg kan huske jeg satte mig i sofaen på et tidspunkt og han nærmest kravlede ind under min bluse for at få ro Det skar mig i hjertet, for vi havde som nævnt aldrig nogensinde haft den tanke at det skulle være nødvendigt at forbygge den slags episoder.
Efterfølgende blev Nytåret af samme grund set frem til med gru, for vi vidste jo nu, hvordan Oscar reagerede og det kunne vi intet stille op i mod? Men set i bakspejlet – tænkte vi så alligevel for meget på den slags?
Det følgende år har problemet været ligesådan – Oscar har reagereret, med angst og været særdeles stresset. Selv da vi nu var obs. på problemet og dermed kunne forebygge – med milde angst dæmpende midler, trække gardinerne for, skrue op for TV og radio, lave huler han kunne “gemme” sig væk i – selv da hjalp det intet!
Gå ture op under Nytår udviklede sig til noget der bare skulle overståes, for bummelum, det skulle han jo. Oscar er og har altid været god til også at ville bummelum i vores have, og det blev mere og mere naturligt, at han bare gjorde det der, fordi vi simpel hen ikke kunne få ham udenfor havelågen. Det skal lige siges, at Oscar aldrig har været super glad for at gå tur – han foretrækker til enhver tid, bare at være i haven, løbe og lege eller hvad han nu havde lyst til. Her kan man sige han er en meget atypisk beagle. Jeg plejer altid at sige, at hvis Oscar havde været et menneske – så havde han været en meget indadvendt menneske – og larm og uro er noget af det værste han ved.
I 2010 fik vi Darwin – det var sidst i maj og han havde nu hele sommeren til at vokse til i. Omkring Nytår 2010 var Darwin således cirka 8 måneder, og da han er en anden natur end Oscar, var jeg lidt mere forhåbningsfuld. Men det håb bristede hurtigt, for han viste sig også at være skudræd som bare pokker. Om Oscars sindstemning har smittet af på Darwin kan jeg ikke vurdere, for de to er jo potte og pande i mange retninger – såå spørgsmålet svæver ligesom i luften ?
På dette tidspunkt brugte jeg både DAP i stikkontakten og som spray, som dog havde en effekt, men ikke nær nok. Vi prøvede baldrian af forskellig art uden større virkning, andet end Oscar som ikke kunne tåle humlen i maven og fik opkastninger af det. Generelt skal man passe på med humle til hunde og man skal da slet ikke gribe til øl grundet alkohol som er ekstremt giftig for hunde – så det her var heller ikke løsningen.
Darwin har siden vist, at han er i samme retning som Oscar – der er bare intet at gøre – heller ikke at “dope” dem – min oplevelse er faktisk at det kun bliver værre af det.
Dette nytår har jeg dog for første gang brugt et middel som hedder anxicalm – og her oplevede vi for første gang nogensinde at der var en mindre effekt. Men både Oscar og Darwin var også oppe på samlet 8 pump som de fik i løbet af dagen – og det er alt for meget og noget jeg slet ikke vil gøre igen. Så her kan man igen sige, at selvom der var en effekt, så skal der alt for meget til – så ja, jeg tror heller ikke længere på at den er god nok.
Den største effekt som jeg oplever det, er at de får lov at “gemme” sig væk – vi laver en rigtig god hule i deres bure – Oscars bur flytter plads så det kommer væk fra vinduet. Gardinerne trækkes for – både i stue og køkken. og det vil jeg forsætte med. Jeg oplever ingen forandring ved at “dope” dem med alt muligt – snarere tror jeg nu, det har en bag effekt!
Den der bag effekt ser jeg stadig nu et par dage inde i det nye år. Der bliver ikke skudt af her mere – kun enkle knald har der været om aftenen, men da er beaglerne ikke ude. Oscar VIL IKKE gå tur. I dag måtte jeg tvinge ham med på går tur til formiddag. Han går og dukker sig, kigger op i luften og forventer at noget knalder over hovedet på ham. Det vil naturligvis udligne sig som tiden nu går og folk løber tør for krudt – men mit hjerte bløder for ham og for Darwin – for intet af det vi har gjort har haft en effekt. Det allerbedste er at lade dem om selv at vælge – vil de gå tur eller ej? – for det skal de ikke for enhver pris – det er det slet ikke værd.
Nu her 2 dage inde i det nye år – sover både Oscar og Darwin rigtig meget, hvilket må være en følge virkning af anxicalm. Den virkning er jeg ikke vild med – for det indeholder jo stoffer som sløver hjernen også selvom det er naturlige stoffer, som vi har i kroppen – så kan for meget blive for meget – og det må man sige det er nu, med den her bag effekt.
Hmm jeg overvejer at give dem de her Grau stress tabeletter som er ret milde, men som indeholder B vitamin – det tror jeg generelt de har brug for nu – håber at effekten af det får Oscar over sin angst. Tabeletterne kan jeg starte på allerede i dag, da jeg stadig har nogen stående. Så det er vel det jeg gør!
Jeg har stadig håbet – at Oscar og Darwin oplever Nytåret uden nogen former for medicin, eller i hver fald et meget mild middel som holder deres naturlige depoter ved lige. Måske jeg i så fald skal starte op med det allerede først i november? – Men jeg nægter at dope min beagler Nytårsaften sådan som resultatet blev i år – også selvom de var rolige, så er det bedre de bare gemmer sig væk i deres “huler”
De oplever jo også Sankt Hans som hvert eneste år i vores by bliver afsluttet med et kæmpe fyrværkeri omkring midnats tide og her oplever jeg ikke den samme angst – selvom denne begivenhed jo kun er kortvarig. Ingen af dem får noget beroligende den aften – for ofte glemmer jeg at de skal skyde af!! Hmm det er da tankevækkende!! Vores hunde er jo så gode til at aflæse os, så måske man alligevel dengang i 07 sendte et signal til Oscar, fordi man vidste han var en lille hvalp? og så er det bare forsat i samme skrue, da Darwin ankom – hmm – det vil jeg tænke videre på!
En sidste bemærkning til det her er også at jeg er meget tæt knyttet til Oscar og Darwin – specielt fordi jeg har haft dem fra hvalpe! Så selvfølgelig smittet dine sindsstemninger af på dem. Hvor i mod Charlie, som allerede var voksen da jeg fik ham – selvom han er meget tæt på mig, han tager selv kontakten – så har jeg ikke haft ham fra hvalp. Her er han blevet formet af andre “hænder” – men dog meget overladt til sig selv – måske det trods alt har gjort ham mere nervefast i nogle retninger ? – det er jo ikke umuligt !
