Stormen har været under opsejling hele dagen og i sær i formiddags var vejret meget kedeligt.
Beaglerne blev i ført deres nye softchell jakker og så traskede vi ellers ud i det våde vejr
arghh hader bare sådan noget – nå men beaglerne skulle jo på “WC” så der var ingen kære mor eller beagler der ikke ville gå – det var de nød til 
Det gik også nogenlunde tørskoet så det kun var ben og hoveder der fik lidt vand.
Trekantområdet ville blive hårdt ramt af stormen, så vi ville gå tur nr. 2 så tidligt som muligt. Det blev så lidt over kl. 14 og her blæste det allerede en hel pelikan.
Mathias gik med Oscar og Darwin og jeg med Charlie. Charlie kunne ikke forstå det der blæsevejr og på et tidspunkt var han godt nok tæt på at lette! Bagbenene løftede sig lige fra fortovet, så han vendte sig fortørnet om og gloede på mig 😆 – det kunne jo være jeg havde noget med det at gøre??
I strid sidevind kom vi da fremad og så tog jeg turen gennem området hjem da det ligger lidt lavere og dermed lidt mindre vind.
Da Mathias kom hjem fortalte han at Oscars output nærmest var blæst ud af numsen på ham – han havde også fået en kogle i hovedet og Darwin var blevet ramt af et flyvende æble 😆
Men stormen løber af sted hygger vi os indendøre – ingen af beaglerne har her hen under aften lyst til at komme i haven. Vi venter til det løjer af – så må vi ud og kigge på skaderne – for dem er der sikkert nogle stykker af.
![]()






