I tirsdags (5-2) fik vi klemt Charlies analkirtler ud. Han var natten forud blevet dårlig med opkast og han havde i tiden op til lidt sværere ved at komme af med sin afføring. Der var da kun gået 1½ måned siden vi sidst gjorde det.
Der var tydelig tegn på at en betændelse havde været nær forestående og der kom rigtig meget ud da vi klemte analkirtlerne 😥
Det er skide synd at han skal have så mange problemer med det – da det går ud over hans almindelige velbefindende. Jeg har jo ellers en tæller her på siden så jeg ikke glemmer det – men det er jo stadig Charlie der viser vejen, så man kan kun have en formodning om hvornår det er ved at være tiden igen.
Denne gang er tælleren nu sat til lidt over 3 uger – så må vi bare gøre det der så han ikke “går tiden ud”.
Da anal sækkene var tømt, var det en rigtig glad Charlie der vimsede rundt – det virker simpel hen med det samme og man så tydelig lettelsen i hele hans kropsholdning. Det er synd han nu engang har de forstørrede anal sække – men der er ikke andet end han “bare” må op på bordet og have det ordnet. Operation kommer ikke på tale, det vil jeg ikke lade overgå ham.
Til sammenligning så har hverken Oscar eller Darwin de problemer overhovedet.
