Hvorfor kaster beaglen gult skum/slim op?

Ja hvorfor gør den det? – I de fleste tilfælde betyder det, at maven er tom og at det gule skum/slim er galde og mavesafter. Hvis beaglen ofte har den slags, kan det begynde at irritere mave/tarm slimhinden, som så kan blive betændt. Galde er noget galdeblæreren producerer og som sendes ud i tyndtarmnen.

Hvis beaglen ellers er i god form – den spiser/drikker og er i vigør – kan denne form for opkast betyde at den skal fodres oftere. Det betyder ikke at beaglen skal have mere mad, men blot at den skal have flere mindre måltider – 3-4 gange om dagen.

Beaglen kan også kaste op lige efter at have spist sin mad. I sådan et tilfælde kan det være galde og mavesafter der allerede har irriteret tarmen/maven – og derfor ikke har kunnet håndtere det mad der er blevet spist. Det kan opstå hvis beaglen har spist noget – under en gå tur og som kan have befundet sig i maven i op til flere dage, fordi det ikke har kunnet omsættes. Det kan også gælde hvis der er indtaget en større mængde fedt.

Et andet tilfælde kan være, at beaglen har en kronisk mave/tarm sygdom eller irritation. Dette kan lede til hyppigere tilfælde af opkast og mistrivsel hos beaglen. Man kan her give beaglen lidt Canikur eller zoolac. I slemme tilfælde skal der dyrlæge på. Vær også opmærksom på at beagler med denne type mave/tarm symptomer ofte ikke kan nedbryde et fedt rigt foder.

 

Hvis din beagle har tilbagevendende problemer med maven/tarmen kan man:

1) fodre den flere gange om dagen i mindre portioner

2) Give tilskud af Canikur, zoolac og lign.

3) Fodre med vådfoder eller hydreret foder. Dette vil minimere chancerne for at beaglen får mave problemer eller opkastning. Hvis du fodrer med tør foder – så sørg for at det er blødt op – det vil sige at foderet skal overhældes med lunt/kogt vand og stå 10-15 min. før beaglen får det serveret. Et tørt foder kan irritere en, i forvejen irriteret mave – og de fleste beagler elsker at få vand på. Det våde foder vil lette passagen gennem mave/tarm systemet og beaglens galde og mavesafter er ikke på så hårdt et arbejde med at nedbryde foderet. Det giver mindre stress – og dermed mindre galde/mavesafter. Foderet vil i våd tilstand give beaglen mere fugt og det letter også nyrernes arbejde og gør urinen mindre koncentreret.

4) Din beagle skal spise i fred. Det er meget vigtig, at beaglen har et sted, den kan spise uforstyrret. Stress gør nemlig maveproblemer meget værre. Så hold både dig selv og andre dyr væk når den spiser sin mad.

5) Din beagle må ikke aktiveres lige efter et måltid. Det vil sige ingen gå ture eller andre stressende oplevelser – herunder træning/leg og lign. – Der skal som minimum gå mindst 1-1½ time efter måltid, før en evt. gå tur.

Hvis de ovenstående ting ikke hjælper din beagle, skal du gå til dyrlægen. Du skal også gå til dyrlægen, hvis beaglen mister sin appetit, har blodig diare, gult skær i huden, øjne eller gummer. Der kan være andre ting som indikerer at noget er galt, som forgiftninger, foder allergi, betændelse i bugspytkirtlen – og som kræver omgående dyrlæge.

Hold altid et øje på din beagles velbefindende – maven og fordøjelsen er nøglen til et godt helbred.

Loading