Forårets komme betyder desværre, at der er kommet flere hunde i området. Vi har ikke længere vores gåture i fred deroppe.
I dag havde jeg været deroppe med Oscar – vi gik tidligt, allerede klokken 8:45 – fordi jeg i dag have en række vigtige indkøb jeg skulle have for hånden. Dernæst gik jeg hjem og hente Charlie.
På vejen gennem området (jeg gik modsat tur med Charlie) – ser jeg flere hunde ejere stå på et bestemt hjørne, og som jeg skulle forbi for at følge stien. Den ene hunde ejer var vores gravhunde ven og hans “mor” – den anden er en person, som ejer en stor sort “et eller andet” blanding. Vedkommende havde tidligere haft en særdeles aggressiv labrador – den bed ud efter alt og alle også ejeren selv. Ikke engang dyrlægen nede på hjørnet ville have den ind i sin klinik. Jeg har været vidne til at hunden bed en ældre mand, der gik forbi på fortovet hvor ejer af hunden var ved at samle dens efterladensskaber op.
Nå nu har denne ubetænksomme ejer, altså fået en ny hund, som hun kan spolere – som hun tidligere har sagt til vores gravhunde vens “mor” – så kunne vi jo nok læse i aviserne hvis hendes hund overfaldt en anden hund eller menneske – dette blev sagt på en måde der lader os andre tænke, at hun da ikke har for mange brikker at flytte med. Nogle gange går hun forbi nede hos os, så skal hendes møgkøter altid gnide sig op af vores hegn – og det bliver beaglerne jo selvsagt vrede over – så griner hun så fjollet, når hun ser mig – det virker som om hun gør det med vilje 😡 – så jeg har bare intet tilovers for hende!!
I dag oppe i området så hun udmærket jeg var på vej. Udover det kom endnu en flok løse hunde til og deres lige så løse ejer. Hende med den sorte hund vælger så pludselig at slippe sin hund løs – mens hun kigger over mod mig og med det der selvtilfredse grin malet i hendes åndsvage fjæs. Så så jeg rødt. Jeg råbte at de skulle få deres køtere i snor – dette blev der ikke gjort mine til at de ville. Ergo vendte jeg om – gik den samme vej retur med Charlie. Nu gjalt det. Jeg måtte skynde mig op til det næste hjørne, for jeg vidste, at Mathias var på vej med Darwin – og jeg måtte sætte ham ind i situationen med de løse hunde og deres løse og ligeglade ejere.
Mens jeg hastede af sted kom en kvinde gående på den nederste sti med sin Collie. Collien var i snor og de havde kursen mod det hjørne hvor de her løse hunde opholdt sig. Der gik ikke længe, så vendte hun også om og gik tilbage. I mellem tiden havde jeg spottet Mathias, som nu var på vej ned af stien med Darwin.
Jeg satte det lange ben foran og mens jeg haster ned af stien kommer Collien og dens ejer op af mod mig. Hun foretrak tydeligvis min venlige beagle, fremfor det kaos der var nede på hjørnet. Vi passere hinanden – mens Charlie og Collien lige stikker næserne sammen.
Jeg når ned til Mathias og får ham sat ind i situationen. Darwin havde lavet det store, så han beslutter at gå med mig hjem, så vil han lege i haven med beaglerne i stedet.
Så det her er så signalet til at vi ikke længere kan have området for os selvom formiddagen, så derfor vil vi når vejret er godt kun gå korte “toilet ture” og så ellers lege med beaglerne hjemme i haven – når vejret er dårligt kan vi så gå derop en tur ind i mellem.
Der er ikke som sådan noget nyt i det her – det forekommer hvert eneste år når forår og sommer er på vej – så trækker vi os oppe fra området.
Jeg står meget undrende over hvorfor de åndsvage hunde ejere skal lade deres møgkøtere rende løs i området – hjortene har snart små kid og de er overalt deroppe – hvorfor fanden kan de ikke ikke benytte hundeskoven – det er det den er der for – men det gider de ikke, for det er såå nemt at gå ned og stresse deres hunde op ved at kaste pinde og lign – Vor herre bevares 🙄
