Klokken 7:45 til morgen gik jeg af sted med Charlie til området. Jeg ville han skulle ud og luftes godt før han skulle afleveres hos dyrlægen.
Oppe i området kom vi ud på noget af en skøjtebane – for sneen var jo smeltet, men smeltevandet havde dannet is – så det var med at gå ude i kanterne så vi ikke stå på hovedet.
Charlie hyggede sig gevaldig – udvidende om det der skulle foregå. Han fik lavet både stort og småt og luftet godt igennem.
Planen var at når jeg var tilbage md ham, skulle han direkte ind i bilen, for at undgå stress i forhold til Oscar og Darwin, for normalt er det jo sådan at beaglerne får lidt mad om morgenen – men da Charlie skulle i narkose måtte han intet få.
Det er også sådan at når vi går hjemad fra området og kommer op på stien til fortovet, så skal beaglerne komme og sidde foran mig, mens jeg får styr på den lange sporline – så vanker der en godbid – det har de jo lært, og er noget der foregår pr. automatik. I dag sad det søde hoved jo foran mig og kunne ikke forstå han ikke måtte få en godbid – åhh for dælen da osse, så er det svært at være “ond” – men lige i dag var jeg nødt til bare at få ham med mig. Charlie gik da også og skulede op på mig, om jeg nu ikke tabte den der godbid?? – Det er hårdt at stå i mod sådan noget.
Hurtigt glemte han det dog og begyndte at snuse rundt i stedet.
Hjemme igen fik vi bilen låst op og manden gjort klar og så satte jeg mig på bagsædet med Charlie. Da vi kørte over Lillebæltsbroen mod Strib – krøb han helt ind i armhulen på mig, mens han kiggede op på mig. Jeg tror han fornemmede hvad der skulle ske. Hunde er kloge som bare pokker.
Vi afleverede Charlie klokken 8:50 og så gik turen hjem. Hjemme var Oscar og darwin ret påvirket af, at Charlie ikke var der. Jeg sendte mine sønner ud på gå tur med dem – Vejret var i mellemtiden blevet til blæsevejr, med høj solskin og blå himmel.
Mens de var væk drak jeg en kop kaffe og fik lidt at spise. Jeg ville derefter ud og få handlet ind så jeg kunne være mest muligt om Charlie de næste par døgns tid. Aftalen med dyrlægen var at de ringede når det hele var ovre.
Da jeg kørte hjem inde fra byen – ringede min mobil – klokken var 11:15. Det var dyrlægen, som fortalte at det hele var ovre og det var gået rigtig fint. Charlie var allerede ved at vågne op – Hold fast der faldt en klump fra mit hjerte. De sidste dages spekulationer fortalte mig at jeg vist var en del påvirket. Jeg skyndte mig at ringe hjem til min ene søn og fortælle at Charlie var kommet godt igennem det hele.
Nu er klokken 12:40 i skrivende stund – om cirka 45 min. kører vi af sted for at hente vores Charlie mus hjem. Og så kommer der en ny opdatering til indlægget her.
