I dag til morgen blev Charlie bragt til dyrlægen, grundet en forværring i hans læbe folds svamp.
Først blev Charlie vejet – vægten siger 15 kg – så han holder sin vægt fint 😀
Det blev hurtig besluttet at Charlie skulle bedøves også fordi sådan en proces med at rense igennem vil blive smertefuld for ham. Dyrlægen gav ham en sprøjte med noget medicin der ville gøre ham træt og efter cirka 5 min lå Charlie og snorksov på gulvet.
Dyrlægen gik nu afsides med ham, for at give ham lidt mere bedøvelse i en blodåre og så ville han rense ham igennem. Svampen var ikke så slem som sidste gang – dyrlægen betegnede den som rimeligt slemt tilfælde. Dernæst fik Charlie tømt analkirtlerne – de var nemlig pænt fyldt op – og da det var tiden det skulle gøres kunne dyrlægen ligeså godt ordne det. Da Charlie har ret store kirtler var det en pæn klat der kom ud – så fik han også lige klippet kløer – når vi nu var i gang.
Hele processen tog vel cirka 15 min. og så fik Charlie en sprøjte for at vågne op igen. Mens vi ventede på at han skulle komme lidt til sig selv – havde vi en snak med dyrlægen om hvad vi efterfølgende skulle/kunne gøre. For det første kunne vi vente på at han blev ramt af det igen – for det andet kunne vi vælge en operation, hvor man ville fjerne hudfolden – en slags skønhedsoperation kan man vel kalde det 🙂 – derefter ville han ikke efterfølgende få problemet med svamp igen. Vi snakkede om en cirka pris og efter vi nu har sundet os lidt herhjemme kan vi godt se at omkostningerne med at få renset op hver gang han rammes af svampen – vil blive meget dyrere end den operation der vil sørge for at han ikke mere får den slags. Desuden er der også Charlies ve og vel i den forbindelse – det er jo enormt belastende for ham hver gang han skal ture i gennem. Dyrlægen afviste at sammenspillet mellem svampen og analkirtlerne havde noget med hinanden at gøre.
Vi snakkede også vacciner – og da jeg har en del bekymring omkring det (har jo hørt så mange skrækhistorier om hunde der døde grundet vaccinationer) – så må jeg sige jeg blev noget mere beroliget efter denne snak. Desuden er vores dyrlægen sådan en type der kun vaccinerer mod det som er absolut nødvendigt.
Vi er i tænkeboks – men mon ikke det giver sig selv – at Charlie, når han igen er frisk og vinteren er til ende, vil få foretaget denne operation, så han er ude over det her en gang for alle. Det vil gavne ham og selvfølgelig min pengepung i den sidste ende.
Sådan ser Charlie venstre læbe fold nu ud efter at dyrlægen har renset op – det gullige i mundvigen er svampedræbende creme – desuden skal han have anitibiotika de næste 8 dage.
