Her hos os hedder pindsvinet “Pelle Gris” – Beaglerne er jo noget utilfredse over de mange besøg der passerer igennem deres have.
VI plejer gerne at gå ud før beaglerne for lige at kigge efter om “grisen” nu skulle befinde sig derude et eller andet sted. Det er faktisk meget sjovt – for “Pelle gris” har sin faste rute. Mønsteret er altid det samme – den kommer ind gennem naboens have og går – løber er vist det rette udtryk – op langs bedet – hen langs terrassen – og så går den ud et sted ved hegnet.
I dag kom den helt op på terrassen – og den havde meget god tid – Beaglerne var helt ude af flippen – og stod i vindueskarmen og skældte ud, så det batter. I lang tid blev “Pelle gris” siddende – lige udenfor havedøren – Oscar og Darwin var værst “ramt” af gøsyge – mens Charlie tog det lidt mere neutralt. Problemet er jo at Charlie ikke kan se den, grundet hans dårlige syn – men det kan de andre to, skal jeg lige love for. “Pelle” fik en ordentlig opsang og mere til.
Endelig luntede den af – hen over terrassen og ud gennem hegnet – og så faldt beaglerne til ro.
Når de nu lidt senere skal ud i haven for at tisse af for natten – så vil de helt sikkert følge i “Pelle gris” fodspor.
Faktisk er de jo meget kære – de små pindsvin – vi ved også at det ikke er den samme der kommer fra gang til gang – for ofte har vi måttet redde pindsvinet fra beaglerne og så kan min mand gerne berette at denne gang var den tungere end sidste gang eller større end sidste gang – for det er gerne ham (min mand) der må iføre sig handskerne og fjerne “Pelle” så hverken den eller beaglerne kommer til skade 😀
