I dag var Oscar og Darwin til vaccination. Jeg er så heldig at jeg har en dyrlæge der kun vaccinerer for det mest nødvendige – og sådan blev det også i dag. Der er ingen grund til at vaccinere mod hundesyge hvis den har en virkning på 3 år af gangen f.eks.
Darwin var i tip top tilstand – ingen anmærkninger og han klarere vaccinationen i stiv pote – man er vel en beagle 😆
Oscar der imod skal til at have børstet tænder – de bagerste rovtænder – så det går vi i gang med. Jeg har allerede været inde med en microfiber tut på min finger og fået lov at gnubbe tænderne med den – dette vil jeg gøre nogle gange og så skal tandbørsten i brug derefter. Det er heldigvis ikke noget problem med Oscar, da han finder sig i stort set alt hvad vi gør med ham.
Alt andet var i orden på Oscar 😀
Derefter lavede dyrlægen den indledende undersøglese på hans bagben. Vi blev så meget klogere i dag – at hans bagben ikke fejler noget – men der er et punkt i den nederste del af ryggen – hvor han gav sig når dyrlægen lavede bestemte udstrækninger på ham.
Forløbig går tankerne i retning af, at Oscar kan være ramt af Spondylose – som er en gigt sygdom i de nederste ryghvivler. Vi har derfor besluttet at der skal tages et billede af ryggen – senere – han er ikke så påvirket sagde dyrlægen – men der var klart noget som indikerede en nærmere undersøgelse.
Jeg vil nu læse en del op på denne lidelse – og træffe foranstaltninger for hans videre motion, evt. kosttilskud som skal styrke knogler, led og brusk.
Vist så er jeg ked af det – men nu handler det om at hjæpe Oscar så optimalt som muligt – han vil jo ikke ændre sig af den grund – men senere når han bliver ældre kan det give ham problemer – derfor skal der sættes forbyggende ting i gang nu.
![]()






