En stor og glædelig nyhed

Jeg har tidligere her på bloggen berettet om, at Charlie har grå stær på begge øjne. Min bekymring omkring det, og hvad jeg kunne gøre for at han trivedes så optimalt som muligt. Jeg skrev desuden om at afprøve et kost tilskud på Charlie.

Kost tilskud har jeg endnu ikke benyttet mig af – men beaglerne er til gengæld blevet foderet kornfrit de sidste måneder – med stor succes – for det elsker bare det foder.

Vi har alle i familien bemærket at Charlie begyndte at ændre adfærd – den seneste tid. Han blev mere glad og mere omgængelig end hidtil. Desuden kunne han uopfordret “forlange” at vi skulle lege, både over for os, som over for Oscar og Darwin – og det ligende slet, slet ikke Charlie. Charlie som normalt er den mageligt henslængte beagle, som foretrak den gode stol, frem for at lege med de andre to beagler. Hvorfor pludselig denne ændring??

I sidste uge opdagede jeg tilfældigvis, hvor jeg sad ude på bænken og slikkede solskin sammen med beaglerne, at Charlie fokuserede mere på ting end han hidtil havde gjort. Han misser stadig med øjene, men det virkede som om, at eks.vis fugle og humlebier pludselig havde hans opmærksomhed. Jeg kaldte Charlie til mig og her så jeg at det der støvede look – han normalt har i sine øjne – var væk. I stedet fremstod øjet som meget mere klart, som om den støvede hinde var væk.

De følgende dage iagttog jeg nøje Charlie og fandt ud af, at han var mere opmærksom på stort set alt, hvor det hidtil havde været som at 10 jetjagere kunne flyve hen over hovedet på ham uden han reagerede.

Nu har resten af familien set de samme tegn. De har hver i sær givet udtryk for at Charlies øjne er blevet klarere at se på.

Min konklusion er at det kornfri foder har spillet en afgørende rolle for Charlie og hans øjne – så det er klart noget vi forsætter med her i huset.

Jeg vil senere komme med en ny opdate på det 😀

Loading