Og hvordan går det så?

Alt har jo handlet om Darwin de seneste uger – så nu må jeg lige berette om hvordan det går Oscar og Charlie – siden Darwin kom i huset!

Allerførst så vil jeg sige, at jeg er kanon stolt af mine to ældste beagler 😀 Det har bare klaret den her omvæltning, med en ny hvalp i huset til UG. Der er ingen tvivl om at beaglen er en packhound – det må jeg sige jeg har fået bekræftet – de har det super i hinandens selskab. Der bliver leget og lært op efter alle kunstens regler.

Charlie er jo peacemakeren, så han skaber ro når han syntes det går for vildt for sig – så får både Oscar, som Darwin et drag over nakken – før han med tilfredshed læner sig tilbage i sin stol og kigger med ophøjet ro på løjerne.

Oscar havde lidt start problemer med Darwin. Oscar er en meget blød hundetype og han har derfor lige skullet se det hele an og gribe det an på sin egen facon. Dette har vi gjort ved at beskæftige Charlie med noget andet – så Oscar kunne få taget på Darwin. Det har nu givet pote og Oscar er blevet endnu mere selvsikker og er begyndt at kunne dukke den frække hvalp, når han overskred hans grænse.

Både Oscar og Charlie leger jagtlege med Darwin. Det er en helt naturlig hundeadfærd – at tage et stykke legetøj , eller en pind i munden og så opfordre Darwin til at følge efter. Darwin lærer gennem Charlie og Oscar et mere normalt hundesprog end vi mennesker ville kunne give ham – så igen, det kan kun anbefales at have flere hunde.

I dag har Darwin været med ude på en lille spaseretur sammen med Oscar og Charlie. Min mand gik med de to store og jeg gik med Darwin. Både Oscar og Charlie sikrere sig flere gang om han nu var med og ikke kom for langt bagud.

Der opstod en enkelt episode, hvor Charlie klart viste at han var the leader af det her team – da en dame i flagerende tøj og med to plastisk poser i hånden kom raslende i den stride vind hen af fortovet. Normalt ville Charlie ikke have taget sig af sådan noget – men i dag blev han klart agtpågivende – fordi Darwin var lige bagved. Som i enhver hundeflok passer lederne på og det var en helt naturlig reaktion. Da damen var passeret – mistede han interessen og vi gik videre.

Hjemme igen tog beaglerne lige en legetur i haven og så skulle der soves – det er hårdt at være legeonkler så sover vi altså godt  😆

Loading