Hvalpefoder kontra alm. foder?

En del af tiden ved computeren er i dag blevet brugt på at studere hvalpe foder 🙂

Vi har godt nok fået noget med fra opdrætteren – nemlig Dia dog hvalpefoderet. Dog huer det mig ikke at der er majs i. Jeg har desuden købt en lille pose hjem af Acanas hvalpe foder da deklarationen her tiltaler mig noget mere. Jeg er modstander af at hunde skal have for meget fyldstoffer – men går samtidig ind for at man godt kan skifte mellem de forskellige fodertyper – så man ligesom kommer hele vejen rundt. Det er en forfærdelig foder jungle at finde rundt i – da den ene foder productcent er mere lovende end den anden – og det er faktisk noget skidt da det forvirrer meget mere end det gavner.

Jeg har studeret og fundet ud af – at rigtig meget hvalpefoder stort set er identisk med det den voksne hund også skal have – der kan være nogle enkle forskelle med hensyn til protein og fedt stoffer – ofte er der desuden mere aske i hvalpe foderet hvilket giver mere bagud på.

Jeg husker da Oscar var hvalp og vi brugte det hvalpefoder jeg havde fået fra opdrætteren og hvor han sked 8 gange i døgnet hvilket er alt for meget. På dette tidspunkt brugte jeg et All life stage foder til Charlie – og dette foder førte jeg Oscar over på. Derefter blev han roligere og det der kom bagud blev reduceret til det halve. Det som gjorde at foderet voldte lidt problemer var da Oscar skiftede tænder – her måtte jeg knuse foderet til mindre stykker for at han kunne tygge det. Man kan også  bløde det op i vand – eller halv vand og A-38. Dette gjorde at Oscar ikke forslugte sig og senere kastede foderet op igen.

Jeg har derfor besluttet at Darwin i starten holdes på hvalpefoderet som vi allerede har og så vil han langsomt blive ført over på et All Life Stage foder som Acanas kornfrie typer, Markus Mühle, Luposan eller Golden Eagle – sådan at alle beagler får den samme type foder.

Så det jeg grundlæggende fandt ud af – er at hvalpe ikke nødvendigvis skal holdes på hvalpe foder – men sagtens kan være med på et All Life  Stagefoder blot man tager højde for at størrelsen på foderet er så hvalpen kan spise det – Der er ingen forskel i vitamin/mineral tilsætningen på hvalpe og voksen foder. Der findes rigtig mange gode All Life Stage fodertyper så udvalget er rigtig stort så man ikke kører fast i noget bestemt.

 

Loading