I dag ringede opdrætteren om vi ville hjælpe med at finde på navne til vores beagle hvalpe – til deres stambøger. Vi snakkede om det da vi var dernede sidste gang og har været lidt i tænkeboks siden da.
Det forholder sig således at ingen af tævens tidligere kuld er blevet udstillingshunde – men “bare” højtelskede familie hunde som vores jo også skal være. Derfor har vi fået lov til at navngive det kuld vi skal have hvalp fra. Vi har siddet i et par timer og knoklet for at sætte nogle rigtig flotte navne sammen til stambogen. Navnene er alle formet af Charlie og Oscars navne. Spændende arbejde og ganske sundt at bruge de små grå.
Vi er nu enige om 3 super navne og dem vil jeg videregive til opdrætteren i morgen og så krydse fingre for at hun godtager dem – men det tror jeg for vi har bestræbt os på at bygge navne op i samme stil som hun selv anvender.
Senere når det er i orden og vi har fået vores hvalp vil jeg afsløre stambogs navnene her på bloggen.
![]()







