Mine ture med beaglerne forløber stort set ens hver dag, også i weekenderne. Når jeg står op, er noget af det første jeg gør, at gå en lille “runde” som vi kalder det. Turen går lige rundt i vores nærmeste kvarter og tager cirka 20-25 min. Her får beaglerne lettet sig for både stort og småt og får snust lidt hist og pist. Når vi kommer hjem igen får beaglerne og “mor” morgenmad, og så lurer de lige en times tid mens “mor” får andet fra hånden.
Jeg er den seneste tid begyndt at gå mere og mere med dem sammen. I starten er det noget af en prøvelse, fordi beaglerne skal lære at følges af og det er ikke altid nemt, når den ene vil den ene vej og den anden, den anden vej. Som hundeejer får man altså prøvet musklerne af og krydset arme eller ben for at kunne hamle op med dem. Jeg har derfor prøvet mig frem for at se hvilke liner der var bedst at bruge alt efter hvor turen skulle gå hen. Hvis vi går på fortovet i kvarteret så er linen nødt til at være kort for ellers kan man ikke holde ordentlig styr på beaglerne. Jeg bruger en dressurline, en som ligger godt i hånden, af rundsyet læder eller en blød webbing. For det meste har jeg begge hunde i min højre hånd og de har lært at gå rigtig pænt ved siden af hinanden. Når vi skal snuse forskellige steder vælger jeg så at have dem i hver sin hånd, men ofte skal de snuse til det samme og den ene venter pænt mens den anden bliver færdig med sit forehavende 🙂
Når jeg går tur i vores grønne område, vil beaglerne gerne kunne bevæge sig lidt mere rundt, så her bliver dresurlinen som er over 2 meter lang foldet helt ud, alternativ bruger jeg også en fem meter sporline til hver hund. Det er let lige at tage fat længere oppe på linen hvis der skulle komme en anden hund eller folk forbi som beaglerne ikke bare lige skal gå hen til, for det er jo ikke alle som vil snakke eller er venligtsindede (de fremmede hunde).
Som regel forløber turen fint og beaglerne går bare og hygger sig i alt det grønne vi har lige nu. Det er så dejligt at være ude i naturen i øjeblikket at turen sagtnes kan tage længere tid fordi vi bare går og hygger os. Undervejs træner jeg beaglerne i forskellige kommandoer. Beaglerne får lov at springe rundt og hoppe over forhindringer som en grøft eller lign.
Det har taget lidt tid at finde en rytme med at gå med dem sammen, også fordi jeg har skullet finde den rette teknik og ikke virke stresset, for hvis først mennesket stresser så gør beaglerne det også og så har man da først for alvor et problem.
