Jeg har jo hårdnakket gennem de sidste år givet mine beagler kosttilskud for at undgå flåter. Dette skulle tilgode se at de ikke fik nogen. Det hjalp dog også lidt, men vi måtte da pille nogle af de bæster af beaglerne ind imellem.
Det er på sit højeste med flåter lige nu – det vrimler med dem i naturen, og jeg har ladet mig fortælle af en bekendt at flåterne skulle være særlige barske i år. Jeg har dog ikke givet mine beagler nogen form for tilskud i år – dels fordi jeg udskød det, dels fordi jeg ville finde ud af om det egentlig gjorde nogen forskel. Vi færdes jo meget i områder hvor der kommer vildt, så derfor er flåterne til stede over alt.
Til nu i denne sæson har vi pillet en eneste flåt af – og den sad på Charlie – på halsen af ham. Hverken Oscar eller Darwin har haft nogen endnu – og derfor har jeg fået den tanke, at foderet spiller en særdeles stor rolle. Jeg tror nemlig at det ikke er ligegyldigt hvad vores hunde spiser. Efter at jeg er gået helt over til at fodre kornfrit, så stortrives beaglerne for det første, for det andet tror jeg at denne sammensætning af lige netop denne type foder har betydning for at mine beagler ikke angribes af flåter.
Jo mere kulhydrat og stivelse der er i et foder, jo mere sødt vil hundenes blod smage – og det benytter disse bæster sig af. Det samme gælder jo myg som også tiltrækkes af det søde. Nogle mennesker bliver konstant stukket af myg – andre ikke og det er ligesom med hundens foder nærliggende at tænke at det vi mennesker spiser spiller en rolle. Det gælder også for flåten. Nogle mennesker bides mere af disse end andre.
Jeg syntes tanken om at foderet spiller en rolle er interessant, så det vil jeg studere nærmere på 🙂
![]()






