Leder efter et alternativ

Jeg leder efter et alternativ til Omnisense – som i sær Darwin har fået, det seneste års tid. Det har været rigtig godt for hans mave – men set i lyset af den senere tids begivenheder hvor hans analsæk  revnede og skabte en kæmpe byld, som vi nu kæmper med eftervirkninger fra – så er jeg slet ikke i tvivl om at det handler om foder og at det ikke har været godt i fiber sammensætningen. Jeg har derfor også med øjeblikkelig varsel stoppet brugen af foderet og vil ikke købe noget af det mere!

Men hvad så?

Darwins mave kræver et meget rent foder – men også nu et foder med gode fibre i som kan afhjælpe hans anal kirtel problem – at tilsætte dit og dat er jeg ikke tilhænger af – men jeg prøver dog lige nu med tilskud af “Husk” loppefrøs skaller (som jeg havde liggende) – Darwin har til nu kun fået et enkelt mål med cirka 1 dl. meget varmt vand på så det kunne trække i det. Ved endnu ikke om det vil have en virkning og det er også mest sådan en hovsa løsning, fordi jeg føler jeg SKAL gøre et eller andet for Darwin.

Da jeg er ved at køre Charlie (forsøgsvis) over på James Wellbeloved – har jeg set mig nødsaget til at tilbyde Darwin det foder og da hans appetit har været dårlig, har det til nu været det foder han helst ville spise.

Det er vigtig at foderet er let fordøjeligt forstået sådan at man skal kunne bløde det op i varmt vand og mange foder typer egner sig dårligt til det – så jeg er virkelig ude i et eksperiment lige nu.

I går fik jeg en prøve hjem af Fish4dogs med hvid fisk og lavede med det samme mit “bløde op” forsøg. Dette foder er ikke muligt at bløde op – selv efter 45 min var over halvdelen af “pillen” stadig hård – når man knækkede den midt over var den nærmest “karameliseret” så hårdt er det bagt. Det er dermed forkastet som foder emne til Darwin og også for de andre to.

I dag har jeg bestilt foder prøver hjem på Golden eagle – and/kartoffel – laks/kartoffel – lam/ris – and/havre – og senior. Når det ankommer vil jeg lave mit “bløde op” eksperiment på det.

Et sidste alternativ er Arden Grange sensitiv – men nu skal jeg lige se hvad GE foderet har at sige til mine eksperimenter.

Jeg overvejer også at lade Darwin komme tilbage på Lily’s Kitchen som både han og Oscar fungerede godt på. Jeg stoppede med foderet fordi Charlie ikke ville spise det – men så kan han jo bare spise noget andet, hvilket han under alle omstændigheder skal alligevel.

Dette tænker jeg lige videre på de næste par dage og indtil jeg har set hvordan Golden Eagle foderet “opfører” sig.

Loading