Opdate Darwin og Charlie

Ja det handler lidt meget om sygdom herinde i øjeblikket – men sådan er livet jo nu engang indrettet og ikke noget du selv er herre over.

Her en opdate på Darwin som måtte akut til dyrlæge den 14/2 grundet en kæmpe byld i den ene analsæk.

Det går fremad. Darwin er stort set sig selv igen – nu skal såret bare hele op og der skal vokse hår på rumpen igen. I dag er det den sidste dag med antibiotika og så må vi bare håbe at det er helt væk – alternativ må han havde lidt mere, men nu får vi se. Smertestillende fik Darwin kun de første 2 dage efter og vi har vurderet løbende om han havde behov for det, men ikke fundet det nødvendigt. “Bylden” er nu væk og tilbage er noget blødt væv, samt såret der nu skal komme sig.

Darwin spiser og drikker normalt, er glad, går ture så alt synes at være i orden igen. Det eneste der er af nye tiltag er at hans foderindtag nu omhandler lidt mere fiber – og her prøver jeg mig frem med hvordan det virker på ham.

Darwin 5 dage efter indgrebet
Darwin 5 dage efter indgrebet

——————————–

 

I går var Charlie så hos dyrlægen da han var begyndt at halte slemt på højre forben. Jeg troede i første omgang at vi nu for alvor havde en gigtplaget beagle inde på livet – så der blev taget røntgenbilleder – som viste at vi her havde en forbavsende flot knogle bygning af en hund på 9 år – så ingen gigt at skue i miles omkreds.

Udover det fik Charlie lavet en blodprofil – da jeg ønskede at vide hvordan hans organer havde det. Og igen viste det sig at vi havde en beagle som var i meget fin stand – der var intet at komme efter.

De eneste minuser er en lille overvægt på 1 kilo samt at Charlie har grå stær. Hans grå stær er til dyrlægens store undren meget forskellig fra det ene øje til det andet – det højre er meget mælkehvidt i selve linsen – men i det venstre sidder den grå stær meget længere nede i øjet – faktisk i bunden, hvilket undrede dyrlægen.

Det meste af aftenen forblev Charlie liggende i sin kurv. Han pev lidt engang i mellem – sikkert fordi han ikke kunne forstå han havde det sådan. Han fik lidt at spise, og var også ude i haven og tisse et par gange. I nat har han ligget i kurven ved siden af min seng og han har stor snorket – skulle jeg hilse at sige.

Til morgen var han der allerede lidt over 7 – han skulle bare ud og tisse. Han var meget sulten, så han fik lidt ekstra morgenmad. Han fik også den første halve pille Previcox 227 mg. Det er en tyggetabelet – men Charlie ville ikke tage den, så der måtte en klat leverpostej til.

Han har gået en kort formiddags tur, hvor han fik lavet både det store og små. Udover det virker han træt, så dagen i dag skal bruges til at komme sig i.

Charlie - det er dagen derpå
Charlie – det er dagen derpå

Loading