De første forberedelser til den kommende juletid

I dag har jeg taget de indledende skridt til den kommende jule højtid. Måske lidt tidligt – men ikke for tidligt når man som jeg skal forberede mine beagler på at jul og nytår bringer forstyrrelser ind i deres hverdag i form af fyrværkeri. Julen og specielt nytåret kan være en særdeles stor prøvelse for vores firbenede venner. Charlie er ikke påvirket når der skydes af – det klarer han i fin form og sover sig fra alle det bang og andet som vi mennesker omgiver os med. Men for Oscar er højtiden en prøvelse. Han er ikke bange for braget – men for det lysglimt og lyd som fyrværkeriet laver. Det bliver derfor ikke en hyggelig aften når man ved man har en hund som ikke kan finde ro og bare er bange. Af samme grund holder vi heller ikke nytår med fyrværkeri – men tilbringer en ganske almindelig aften som alle andre aftner af hensyn til vores beagler.

Tilbage til forberedelsen. I dag har jeg købt DAP spray hjem. En DAP diffusor og en spray. Sprayen kommer jeg på et lommetørklæde som sættes i halsbåndet på Oscar når han skal ud på gå tur. Sprayen har en virkning på et par timer. Diffusoren sætter vi en en stik kontakt som så udsender de feromoner som virker beroligende på hunden. Feromoner er et stof som tæven producer og som hun udskiller til sine hvalpe. Hvalpene vil gennem duftstoffet blive rolige og knyttet til deres mor. Feromonerne frigives af dyrene til omgivelserne til nogle receptorer, og dette udløser en nerveimpuls der går videre til et center i hundens hjerne. Denne impuls får hunden til at få en følelse af tryghed.

DAP 2DAP 1

Loading