Et nydeligt hul

Lige midt i græsplænen – som “mor” lige har slået for en dags tid siden og som fremstår fin og grøn – var hvad der kom ud af en vis beagles anstrengelser.

Beaglen ved navn Darwin beviste med sin iver hvordan man hurtigt graver sig ned til kineserne. To andre beagler – Oscar og Charlie fulgte pænt med på sidelinjen og lod “lillebror” om det besværlige arbejde.

Da grave arbejdet var til ende, satte Darwin sig og i en af havestolene, mens Charlie og Oscar lige var henne og stikke næserne ned i hullet.

Det er faktisk lidt sjovt – det her graveri – for det er ikke noget vi ser ret tit. Det ligger ikke til beaglen at grave huller – de graver nogle gange græsrødder op. Visse steder i haven vokser der åbenbart noget ekstra lækkert græs og det er i sær sket om foråret at alle 3 beagler har gravet de her rødder op for at spise dem. Disse rødder ligger ikke så langt nede, så det er næmest bare overfladen der lige skrabes for at få de der lækre rødder.

Nå men efter at have udført sit hul, som går cirka 15 cm ned i jorden – det er svært at se på billedet – da var Darwin klar til at gå til ro – så han rullede sig sammen i sit bur og lagde sig til at sove 😀

Darwins nydelige grave arbejde
Darwins nydelige grave arbejde
Jeg har ikke gjort noget
Jeg har ikke gjort noget
En beskidt næse får man jo altid
En beskidt næse får man jo altid

Loading