Her sidst på eftermiddagen – blev det lidt mere skyet og dermed solen mere sløret. Det blæste en mild brise med kølighed i, så vi besluttede at gå en kort tur med beaglerne.
Simon er hjemme lige nu, så han gik med Charlie – Mathias med Darwin og jeg med Oscar. Vi følges ikke ad – men går hver vores veje. Jeg tænkte at runden vi normalt går kunne være udmærket og så ville jeg vælge skyggesiderne på vejen. Oscar travede også godt nok af sted – og snuste hist og her.
Da vi var cirka 10 min hjemmefra – kunne jeg se han havde det skidt. Det løb ud med væske fra mund og næse og tungen hang nærmest hen af fortovet. Oscar er den af vores beagler med mest kraftig pels og han kan ikke have det med varme. Pludselig smed han sig ned på fortovet og blev liggende. Jeg blev virkelig forskrækket og tænkte han fik et hedeslag.
Puha – jeg blev bange og hvad fanden gør man lige?? – Jeg prøvede at få ham op, men det nægtede han. Så jeg måtte løfte ham op og bære ham af sted. Oscar hang som en slatten klud i armene på mig – så er 16 kg. altså tungt – og jeg havde det selv varmt – så det her fik lige sveden ekstra frem på mig.
Hjemme råbte jeg på Simon – som var kommet tilbage og så gik vi i gang med at køle Oscar ned. Isterninger pakket ind i et viskestykke som jeg gned rundt omkring på kroppen af Oscar. Heldigvis virkede det og snart lå han i normal liggestilling. Alt er igen i orden og han har det godt igen.
Jeg formoder at de sidste dages varme har været ekstremt hårde ved Oscar – nu viser vejrkortet heldigvis at der er et omskift på vej.
