forebygge gigtproblemer

Okay – Charlie er kun lige blevet 8 år og han er i hopla som aldrig før. Han trives i den grad og kan stadig finde ud af, at lave gale streger. Stjæle grydehandskerne, stjæle mors kalender, stjæle et stykke papir fra mit skrivebord – den slags småting, som han lynhurtigt render ind i sit bur med – han ødelægger det aldrig, men venter på at vi kommer og “køber” tingen tilbage med en godbid. Om morgenen springer han ud af sin kurv og så tager han lige en runde i mors og fars seng  😀 – før turen går nedenunder og ud og tisse.

Jeg er så glad for at Charlie i den tid jeg har haft ham, har været normal vægtig – det betyder rigtig meget tror jeg, for en hund – i sær når den kommer til års, så vil det belønne sig i den sidste ende og forsinke eller forhale evt. gigtproblemer. I sær slidgigt. De seneste år har Charlie også haft frakke på når det blev frost i luften – jeg har sørget for at han blev holdt varm – da påvirkningen af kulde også kan slide på led og knogler.

Det er noget jeg stræber efter hos alle mine beagler, at de holder vægten.

Hidtil har Charlie fået et godt fuldfoder, med moderat protein/fedt indhold. Dette forsætter jeg med – og har valgt et så kornfrit foder som muligt. Han har siden jeg fik ham i juni 2007 holdt vægten på mellem 14-15 kg. Sidst dyrlægen så ham, var han imponeret over hans muskelmasse og at han kunne se, han var en hund der blev brugt.

Jeg har dog alligevel besluttet, at jeg vil begynde at forebygge evt. gigtproblemer. Derfor vil Charlie begynde at få tilskud af noget knogle og led styrkende, når vi er kommet ind i det nye år. Jeg har ikke tænkt mig at give gluccosamin – men måske Luposan Biomineral, som jeg også har anvendt til Oscar og Darwin mens de voksede til. Det har jeg goder erfaringer med, at det virker. Derudover vil Charlie (og de to andre) stadig få tilskud af en god olie.

Loading