Oscar er meget flokpræget

At hunden har det allerbedst, når den har sine mennesker eller endnu bedre sine artsfæller om sig, er der vist ingen tvivl om. Som flokpræget er det en unaturlig del af hundens liv når den skal forlades. Dog er dette for rigtig mange, en nødvendighed, da familien skal passe arbejde/skole mv. Det er derfor således også nærliggende – at der ofte opstår alene hjemme problemer. Men nok om det.

Min Oscar – har en utrolig stor flok instinkt – han elsker sin lille flok, som tæller Darwin og Charlie og så os med to ben,  rigtig meget og når de har været uden hinanden – hvilket sker hver dag – så er genforeningen et meget stort ritual for Oscar.

Noget af det sværeste, at træne Oscar i – har derfor været, at han godt kunne passere Charlie eller Darwin som passerer på det modsatte fortov. Det har krævet en del tilvænning, at lære ham, at der ikke skete noget med hverken Darwin eller Charlie – selvom han ikke kunne være sammen med dem.

Oscar lærte dog (for længe siden) at han godt kan passere Charlie – men i starten krævede det at han skulle have meget fokus på mig. Det er mig der har været den primære  “fører” til denne tilvænning. Det gik rimelig smertefrit med Charlie, da jeg heldigvis har en enorm stor øjenkontakt til mine beagler. De har alle rigtig meget fokus på mig, når vi laver noget sammen.

Det har været lidt sværere med Darwin – måske fordi Oscar i den grad har haft Darwin under sine kærlige poter, hvad opdragelse angår. Nu er der endelig hul igennem. De seneste mange gange har Darwin nu kunnet, passere stort set uden problemer, uden at Oscar flippede ud.

Metoden jeg bruger – er den samme som hvis det er en fremmed hund der skal passere. Noget af Oscars problem er nemlig at han på lige det område er usikker, på hvad der sker og hvorfor han dog ikke kan hilse på den pågældende hund.

Jeg kommandere Oscar til at “sitte” lige foran mig – hvor han skal holde sit fokus på mig. Jeg bruger tegn til at han kigger på mig – der falder en godbid. Når der er kontakt mellem ham og mig – laver jeg kontaktøvelser med ham – og i den mellemliggende periode passere Darwin eller hvis det er en fremmed hund.

Derefter giver jeg “fri” ved at give ham en søgeøvelse – Oscar har så glemt hvad der er passeret, og vi går videre.

I dag er Oscar så stærk i den øvelse, at selv hade hunden på cykel kan passere, med denne metode. Det gør at turen bliver mindre stress fyldt både for mig, som for Oscar  😀

 

Loading