Charlie blev “sur”

Her til formiddag gik jeg tur med beaglerne i dette pragtfulde vejr, vi lige nu er omgivet af. Først gik jeg med Oscar – en tur hvor han rigtig fik snuset og støvet rundt i lang line.

Derefter gik jeg hjem og så var det Charlies tur til at komme ud at gå. Mathias ville så gå med Darwin.

Charlie og jeg gik op i “området” – Charlie i ført 8 meter flex line – og her mødte vi vores gravhunde ven og hans “mor” som vi slog følge med. Begge hunde løb der ud af og vi mennesker fik os en samtale om vejr og vind.

Da vi var dernede hvor gravhund og “mor” skulle en anden vej hjem – så stod vi lige og snakkede lidt videre. Her kom der en familie med mor, barn og far med en hund i snor. Hunden var en lab/breton blanding og kun en stor hvalp. Denne hvalp var dog noget fremtrædende og ivrig – så den gik ind mellem Charlie og hans gravhunde ven – ivrigt hilsende på både mig som gravhundens “mor”.

Derefter mistede den hurtig interessen for gravhunden og tog kontakt til Charlie. Charlie forholdt sig i ro – men stod opmærksom med løftet hale – ligesom for at tilkendegive – at han gerne ville hilse – men ikke oversnasket.  Den fremmede hund begyndte at “dykke” Charlie i det den trykkede sit hoved ned over ham – samtidig gned den Charlie i mundvigen – Charlie har jo nok stadig lidt ondt af svampen han har haft om munden (det er næsten væk) – men den der dukken ned over ham – det kunne han ikke lide – så han kom med et advarende knur – så skete der det at de fremmede mennesker nu også skulle overgramse Charlie – dette fandt han sig i – men situationen lod meget hen i retning af, at her var en familie der ikke kunne læse hunde sprog.  Mand, barn og kone trak sig lidt væk – og så kom den fremmede hund tilbage med sin “dykken” på Charlie. Jeg kunne godt se at nu var der optræk til en konflikt, så jeg trak mig tilbage – i det jeg kommanderede Charlie til at “sitte” – dette gjorde han også – men den fremmede mand lod igen sin hund gå til Charlie – og så blev Charlie “sur” – for frem og snappede ud i luften – mens han rasende gøede af freds forstyrren.

Da de var gået fik jeg Charlie til at sætte – mens jeg roligt kløede ham på brystet og så fik han og gravhunden en godbid.

Vi gik videre – hvad var det der lige skete? – Jo den fremmede hund overhørte Charlies signaler om at han ikke ønskede kontakt – så denne familie med lab blandingen – skal i gang snarest med at træne deres hund – på det sociale område – frem for alt skal de lære den at den skal dæmpe sig. Charlie opførte sig helt rigtigt i mine øjne – han fortalte klart og tydeligt at han ikke gad den kontakt, på  fint hunde sprog. 🙂

Loading