Ofte hører jeg at folk klager over at deres hund vil tage magten fra dem og at de klart skal vise hvem der bestemmer og har lederskabet over hunden, for ellers kan det gå grueligt galt. Hunde er luskede og ved lige hvordan de skal snørre deres ejere så det får det lange ben foran – sådan ser billedet ud for mange. Ting som at nedstirre hunden, ruske den, knurre af den, spise af dens madskål eller straffe den hver gang den laver den mindste fejl – bare for at bevare lederskabsrollen 🙄
Efter min mening er der ikke noget som helst hold i den tankegang folk har omkring deres hunde – altså at de tænker på sådan et plan. For ingen hunde har den bagtanke – det er noget folk har fået galt i halsen, eller det er opstået af gammeldags metoder og myter.
Prøv engang at sætte dig i din hunds sted – at du mod din vilje blev anbragt et sted du ikke kender. Du kan ikke tale menneskesprog, eller tyde folks signaler – ville man så ikke være lost??
Hvis så nogen oven i det skulle bestemme, Hvornaår du måtte komme på toilettet, hvornår du skulle sove, spise, komme ud i den friske luft, går tur, drikke vand, snakke med andre, hygge dig, kort sagt fulgte hvert et skridt du tog. Det er da ikke noget du ville bryde dig om vel?
Vi tillægger vores hunde alt for mange problemer, uden at vi tænker over det. Problemer som faktisk slet ikke er der – problemer som vi selv skaber fordi vi ikke forstår at der ikke er balance i hundens behov. Vi bruger vores recurser forkert.
Hunde som ikke bliver aktiveret, kommer ud i den friske luft og opleve verden udenfor, vil stresse og begynde at opføre sig umuligt. Hunde som overstimuleres vil også stresse og ikke kunne slappe af. Hunde der aldrig får små opgaver at løse – f.eks. at finde deres mad selv – eller komme til ejeren når denne har en godbid – sådan en hund vil ikke ofre sin ejer ret meget opmærksomhed, for maden kommer jo af sig selv på præcis de samme tidspunkter hver dag – det har hunden lært af ejeren 😉
Hunde der ikke lærer grænser og gældende regler, kan ikke finde ud af at opholde sig i vores verden. En hund som altid lever i en forbudsverden, vil blive passiv og ude af balenace mentalt – og så bliver hunden selvsagt også en hund med adfærds problemer.
Det er slet ikke en videnskab at skabe en ordentlig balance – for det må aldrig blive en videnskab at holde hund. For det meste der ikke giver gevinst vil hunden hurtigt opgive, eller den dårlige adfærd bliver droppet til fordel for et alternativ der belønner den.
Den bedste måde er at bruge hundens naturlige sanser, smag og lugt. Stimulere hunden til at bruge sine sanser, så den bliver mættet og afstresset.
Man kan kaste godbidder ud på græsplænen – skal det være ekstra lækkert kan man brune lidt hakket kyllinge kød på en pande så det bliver til smulder. (Beaglerne elsker når sådan noget bliver lagt rundt om i haven) – Der vil med garanti intet være tilbage når hunden er færdig med at støve rundt.
Hunde kan godt lide at gå spor – Det behøver man ikke kun aft være beagle for at kunne 🙂 – lad sporet ende ved en ekstra lækker godbid.
Man kan putte maden i stort set alt fra sodavandsflasker til forskellige papembalage – lad hunde finde maden der.
Samarbejde fremfor lederskab.
Når man har hund handler det ikke om af vise, at du er leder – det handler om samarbejde. Hunde må gerne selv opsøge deres ejere når de vil “snakke” – nusses lidt – snak med den og giv den en nussetur – man kan lære hunden et slutsignal. Jeg siger bare “slut” – og tager hænderne til mig. Charlie kommer sommetider med et stykke legetøj eller en pind, som han presser ind i hånden på mig – så skal jeg lige snakke lidt med ham og ruske legetøjet lidt – når jeg så siger slut, så går han igen med legetøjet 🙂 – Vi er jo samarbejdspartnere 😀
Oscar lægger sig tæt op af mig og kigger på mig med sit bløde blik der siger “nus mig” – og så nusser vi lidt – det er også samarbejde.
Darwin kommer og “dytter” med poten på min hånd eller mit lår, så skal jeg nusse ham – det er samarbejde 🙂
Man skal blot gøre sig klart at legen skal slutte, således at det ikke ender med at tage overhånd.
Når man går tur, så lad hunden være fri til at kunne udforske terrænet – kan hunden, som mine ikke være uden snor, så lad den have en lang snor på. Øv indkald – lav små kontaktøvelser – men ikke hele tiden – giv hunden friheden til at støve rundt (det gør den mentalt træt, afstresset og rolig)
Tænk på hvad du kan give din hund, som den giver dig igen af gode ting.
Samarbejde, konskevens, venlighed, aktiver hunden alene og med dig, giv den god næringsrig mad (Ernæring hænger uhjælpeligt sammen med adfærden) – Nus den og giv den din kærlighed. Brug kvalitiets tid. Lav regler og grænser, som aldrig må ændres igen. Giv hunden pladsen til at kunne bruge sin egen nysgerrighed.
