Tørforder kontra BARF

Dette indlæg er baseret på mine egne tanker omkring Tørfoder og BARF. Jeg vil gerne understrege at der ikke ligger videnskabelige beviser bag mine ord.

Jeg kommer på et forum hvor der ofte diskuteres for og i mod tørfoder og BARF (Bone and raw food) – Det er som om at BARF er blevet en slags religion – og ve dem som ikke følger trop og begynder at fodre deres hunde på denne måde. Nogle gange kan man i disse diskussioner opleve at en form for mudderkastning finder sted, fordi folk nu engang har den holdning de har. Det er ofte de der BARF’er som anser de som bruger tørfoder for nogle fjolser.

Tørfoder industrien begyndte i USA for omkring 40 år siden –  Siden da har det som bekendt bredt sig over det meste af verden. I takt med at fodre producenterne blev flere og flere så kom der jo sideløbende en masse konkurrence med i kølvandet – for den ene hævdede jo at hans foder var bedre en konkurrentens. Sådan er det jo når det handler om at markedsføre sine ting – man må slå et stort brød op og bage godt og grundigt på det mens ovnen er varm.

Hvad angår BARF – er dette en forholdsvis ny opfindelse – det handler om at komme tilbage til rørene – til naturen – til ulvens levevis. Mange hunde har gennem tidens løb tillagt sig en mere magelig henslængt tilværelse, i familiens skød – og med det også tillagt sig forskellige livstils sygdomme. Ingen – og her tænker jeg på almindelige familier – er i stand til at holde hund på naturlig vis. Vores hunde lever i tæt kontakt med os – de spiser med os – de går tur når vi vil – de sover når vi gør – de tilbringer en stor del af dagen alene mens der arbejdes, igen hvile og ro – de får med andre ord ikke brugt sig selv nok som de natur dyr de nu engang er. Vi mennesker får så ofte dårlig samvittighed og går til træning og andre udfoldelser med vores hunde – for så får de da rørt sig lidt. Men stadig er det at sammenligne med at vi sender vores børn i svømmehallen eller lader dem gå til spejder.

Den moderne hund er ikke lavet/opdrættet til at fange sin mad selv – derfor må vi sørge for at den får mad – og her kommer tørfoderet ind i billedet – det er nemt – det holder sig længe – og man behøver ikke stå at hakke og snitte for at lave hundens mad – det bliver overstået på få minutter.

Hvad angår BARF – så kan man købe foderet specielt fremstillet lige til at servere for hunden – man kan også købe hos slagteren eller jægeren og måske få nogle rabatter oven i. Men igen går  BARF industrien ligesom tørfoder industrien – ud på at tjene penge.

Ingen ved om det ene eller det andet er godt for hunden. Her tænker jeg også at det friske kød du server for din hund – hvad består det i grunden af? – Er det behandlet ordentlig? Er det fyldt med antibiotika? Hvordan har det dyr din hund spiser levet? osv.

Med hensyn til tørfoderet så kan man stille de samme spørgsmål – Ingen ved det 100 %

Det eneste faktum der er, er at vores hundes levealder er steget  så noget godt må der jo være i det foder de spiser – uanset om det er tørfoder eller ej.

Lad os antage at jeg har barfet mine hunde i to år – så beslutter jeg mig for at ville være forhandler – enhver kan blive forhandler af BARF – det behøver man ingen uddannelse i – men ville min viden være tilstrækkelig god til at jeg kunne formidle min viden videre til andre og oven i købet tjene penge på det – nej det tror jeg ikke – derfor skal man se sig lige så godt for når man vælger BARF til sin hund som når man vælger tørfoder.

Det samme gælder tørfoder – ville jeg være i stand til at stå inde for at det tørfoder jeg forhandler nu også er i orden?

Der er mange hvis’er og men’er at tage stilling til – for ingen ved det – og i mellemtiden skovler foderindustrien penge ned i deres lommer –

Loading